Den 1. juli 1891 skrev Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet til stiftsøvrigheden et brev om tørveskæring i Ljungen. Det var åbenbart et svar på en ansøgning sendt af den daværende sognepræst Peter Guillamore Hansen. 
      Det fremgår af brevet, at sognepræsten og forpagteren allerede havde ret til at skære 100.000 stk. tørv om året. Brevet gav sognepræsten ret til at skære yderligere 100.000 tørv om året de næste fem år og sælge dem. Til gengæld skulle han anlægge en vej gennem mosen og hvert år planere 4 skæpper land. 
      Tilladelsen lød ordret:

      ”----

      I anledning heraf skulle ministeriet tjenstligst melde til behagelig efterretning og videre bekendtgørelse, at det herved tillader, at der udover de normerede 100.000 stk. tørv til andrageren og forpagteren skæres til bortsalg i år 100.000 stk. tørv til andrageren og de følgende 5 år af den nuværende beneficiarrii embedstid 400.000 stk. tørv hvert år, mod at andrageren forpligter sig til at lægge en vej gennem mosen samt til hvert år at planere indtil 4 skæpper land af mosen, således at såvel skæringen som planeringen foregår efter en forud lagt plan , der som tilbudt af vedkommende, udarbejdes af de tre mænd, hvis erklæring har medfulgt sagen, nemlig forpagter Thiele af Fuirendal og gårdejerne H. C. Henriksen og H. Kristoffersen af Tornemark, af hvem også stadig kontrol med planens gennemførelse i henhold til deres derom ligeledes gjorte tilbud bliver at føre og attest om resultatet årlig at indsende til stiftsøvrigheden. Af provenuet efter behørigt regnskab vil forlods være at afholde udgifterne ved vejens anlæg og mosens planering samt ved skæringen af de til salg bestemte tørv og af præstens tørvedeputat , medens af resten af de trefjerdedele blive at inddrage blandt stiftets offentlige midler til forrentning til fordel for sognekaldet, hvorimod en fjerdel overdrages til andrageren til rådighed”.