Efter Danske Lov havde både bisper og provster visitatspligt. Hvert sogn skulle besøges mindst hvert tredje år.

      Biskopperne skulle kontrollere, hvorledes præsterne prædikede, udlagde børnelærdommen, forvaltede sakramenterne og katechiserere. De skulle også skaffe sig viden om præsternes livsførelse, lærdom og fremskridt i private teologiske studier og husbesøg. Konceptbogen til prædikener skulle de gennemse. Endvidere skulle de besøge alle børneskoler. 
      Når biskoppen ville på visitats, skrev han til præsten. Brevet skulle være præsten i hænde tre dage før visitatsen. Brevet blev bragt fra degn til degn, indtil det nåede frem til præsten. Derefter blev degnen sendt rundt til alle sognets beboere for at fortælle dem, at de skulle møde op i kirken med tyende og børn for at blive overhørt i deres børnelærdom til det fastsatte tidspunkt, og blive der, til visitatsen var slut. Kirkevisitatsen kunne godt falde på en hverdag.
      Under visitatsrejserne fik biskoppen fri fortæring og overnatning hos præsterne for sig selv, sine folk og fire heste.  
      
Mødepligt
Alle sognets beboere havde efter Danske Lov pligt til at møde op i kirken ved visitats. Det forhindrede dog ikke folk i at blive væk. 
      En forordning fra 1691 kaldte det både ugudelighed og forsømmelse, når en stor del af tyendet og børn på landet ikke mødte op til kirkevisitats. 
      Herskabet, herskabets fuldmægtige og forpagtere måtte ikke pålægge dem rejser, hoveri eller arbejde, så de blev forhindret i at møde op til kirkevisitats. Blev dette forbud overtrådt, vankede der bøder for helligbrøde og vel at mærke en bøde for hver person, der var blevet forhindret i at møde op.
      Hvis de forbrød sig anden og tredje gang, skulle generalfiskalen - den offentlige statsanklager - tiltale synderne som modvillige overtrædere af Guds ord og kongelige mandater. 
      Forældre, der holdt deres børn og tyende væk fra en kirkevisitats, slap heller ikke for bøde. Provsten eller præsten skulle henvende sig til herskabet eller dets fuldmægtige, så de kunne ikendes en bøde. Pengene blev overdraget til præsten, der så uddelte dem til fattige almisselemmer. 
      Skete det tiere, måtte forældrene stå til åben skrifte i kirken foran hele menigheden. 

Skolevæsenet 
Skolevæsenet på landet var indtil 1814 baseret på en forordning fra 1739. Der var undervisningspligt, men ikke skoletvang.
      Hovedfagene var religion og læsning. Skrivning og regning kom i anden række. I skolerne eksaminerede biskopperne børnene og bedømte lærernes duelighed og flid. Også her fulgte biskop N. E. Balle et fast skema. En skolevisitats tog tre timer. 
     Under visitatserne fik både sognepræsten og sognets beboere mulighed for at klage og komme med forslag.
      Biskop Balles visitatsbog afslører, at forordningen mildt sagt ikke blev efterlevet til punkt og prikke overalt. Han forsøgte forgæves at få forordningen fra 1691 indskærpet.    

Biskop Peder Herslev var biskop over Akershus Stift, førend han i 1738 blev biskop over Sjællands Stift, det højeste embede inden for enevældens statskirke.

   Herslev var en skrap visitator. Langt skrappere end H. A. Brorson, der var biskop i Ribe. Sidste punkt på dagsordenen for hans visitatser var menighedens adgang til at klage over præst, degn og skoleholdere. Han spurgte om disses liv og levned, flid i embedet, om gudstjenesten begyndte til rette tid og meget andet. Han lagde ikke fingrene imellem i sine indberetninger til kongen.

   Den 31. maj 1745 var han på visitats i Kvislemark og Fyrendal sogne. Præsten hr. Johan Samuel Mentzer prædikede ret godt og opbyggeligt. Sjæleregisteret – fortegnelse over alle sognebørn over 6 år - var på 242 personer – heraf 72 børn fordelt på tre skoler. Der var en stor conflux – læs opløb – af ungdommen, men ret glædeligt at eksaminere dem. De voksne var temmelig øvede i saligheds forstand. Skolebørnene hurtige i deres svar. Præsten katekiserede meget vel, degnen Christian Mariager lovligt, skoleholderne Niels Nielsen og Esben Pedersen kønt, især den ene, som var ustuderet. Alting var ordentligt. Intet at klage over.

   Den 14. januar 1746 skrev biskoppen i sin allerunderdanigste beretning om de i afvigte år 1745 holdte visitatser, at blandt de syv kald i Østre Flakkebjerg Herred, som alle var gode, var Marvede og Hyllinge bedst. Derefter kom Quislemark og Fyrendahl.

   I samme indberetning skrev han om sognepræsten hr. Johannes Prom i Krummerup og Fuglebjerg sogne: ”Er og en god mand, flittig i sit embede, men nedslaget og modløs over en liderlig og forargelig kone, som tyranniserer manden, der er i sin præstegård mindre agtet end den ringeste rygter (læs røgter) … Bøgerne vare i god orden, intet at klage. Præsten meget at ynke”. 
   Barbara Johansdatter Neergaard hed konen. Hendes far var først forpagter af Førslevgaard og senere ejer af Fuglebjerggård og Grevensvænge.

   En søn, Johan Thomas Wilhelm Johansen Prom, var 1748-1757 personel kapellan hos faren. Han kom derefter til Hårslev-Tingjellinge og i 1771 til Kvislemark-Fyrendal.    

Biskop Balle visiterede i Kvislemark-Fyrendal Sogn i oktober 1800. Det var fjerde gang. Kirkevisitatsen blev holdt i Fyrendal Kirke. Biskoppen gav sognepræsten, hr. Bøtcher, det skudsmål, at han prædikede kristeligt, opbyggeligt og rørende. Han katechiserede og messede godt.

      Kirkesanger og skolelærer Elberg, Quislemark Skole, sang tålelig, men katechiserede overmåde vel. Kirkesanger og skolelærer Kampman, Tornemark Skole, sang nogenledes og katechiserede meget godt.

      Derimod stod det ikke så godt til med ungdommen. Om biskoppen regnede skolebørnene med til ungdommen, er uklart. I hvert fald fandt biskoppen, at dens viden om børnelærdommen kun var antagelig. Boglæsning var forskellig. Dog kunne en del læse meget godt. Bibelhistorien vidste de unge ikke meget om, men de havde lært salmer.

      Det gik straks lidt bedre ved skolevisitatsen i Quislemark Skole. De flittige Børn svarede med god eftertanke, bestemt og tydeligt efter lærebog og catechismus. De læste ordentligt og vel i adskillige bøger samt vidste at gøre Rede for Meningen deraf. Nogle skrev. Salmer havde de lært. Skoleholder Elberg, som var seminarist og kirkesanger, underviste med lyst og flid og catechiserede meget godt, skrev biskop Balle i sin visitatsbog.

      Der var ingen klager. Embedsbøgerne var i orden. Kirkerne ventede på reparation. Præstegården var i antagelig stand.

Visitats 1806

I 1806 kom biskop Balle igen på visitats. I Fyrendal Kirke prædikede sognepræst hr. Bøtcher med færdighed og liv i et godt sprog, heller ikke uden orden og sammenhæng. Han katechiserede meget godt og messede skønt.

      Kirkesanger Kampman, Tornemark Skole, sang skikkeligt, men katechiserede ypperlig. Hans søn, kirkesanger Kampman, Quislemark Skole, sang yndigt og katechiserede ret godt. Kirkesanger Petersen, Skafterup Skole, sang godt og katechiserede temmelig vel.

      Menigheden var i smukt antal forsamlet, skriver biskop Balle. På nær nogle få var hele ungdommen mødt op i kirken. Den svarede godt på de stillede spørgsmål. Kendskabet til bibelhistorien var blevet bedre. De unge kunne læse. Salmer havde også lært.

      - Jeg havde megen fornøjelse ved mit arbejde. Gud velsigne den ferme kirkens lærer hr. Pastor Bøtcher, som virker i sin kreds til heldig Fremgang og styrke ham til sildig alderdom i sine frugtbare Bestræbelser, skrev biskoppen i sin visitatsbog.
      Sognepræst H. P. Bøtcher blev afskediget i 1822. Tre år senere døde han 76 år gammel han på Stærrede Gård ved Rude i Holsteinborg Sogn. Hans enke, madam Anne Bøtcher, døde på Fyrendal 69 år gammel i 1831. 

Kvislemark Skole

Biskoppen var også tilfreds med, hvad han fandt i Kvislemark Skole. Skolelærer, seminarist Henrik Kampman den yngre, underviste meget vel. Alle børn på nær et sygt barn var mødt op.

      De flittigere børn svarede med smukt begreb og tilbørlig færdighed på spørgsmål stillet ud fra lærebog, katechismus og bibelhistorien. 15 børn var gået i gang med skrivningens kunst. For nogle med et temmeligt godt resultat. Knapt så godt var det vel, at kun et barn havde gjort smuk fremgang i regning.

      Lærebogen havde biskop Balle og kgl. konfessionarius Bastholm skrevet. 

      12 børn blev belønnet med en boggave for deres læsning og øvrige kundskaber. 

       - Den vel oplagte og gode lærer, seminarist Kampman har gjort sig fortjent til Agtelse og Yndest. Gud bestyrke ham, skrev biskoppen i visitatsbogen.

      Henrik Kampman blev senere kirkesanger og skolelærer på Agersø. 

Fra 1833 til 1853 hed biskoppen over Sjællands Stift J. P. Mynster. Som biskop N. E. Balle førte han visitatsdagbøger, som sønnen arvede. Først efter dennes død blev de overdraget til Det kongelige Bibliotek og senere til Rigsarkivet. Tilsyneladende har han kun indsendt officielle indberetninger om sine skolevisitatser. Det officielle vidnesbyrd om forløbet af en kirkevisitats skrev han i embedernes liber daticus – dagbog – så sognepræsten dagligt kunne læse biskoppens dom. Mange af disse er desværre gået tabt.

      I visitatsdagbøgerne var biskop J. P. Mynster ret så kontant i sin bedømmelse af sognepræster og lærere. Han brød sig ikke om præster, der tilhørte den gudelige bevægelse, det sydvestsjællandske broderkonvent eller sympatiserede med N. F. S. Grundtvig. Samme gjaldt de opvakte eller politisk interesserede lærere. Lærerne skulle kende deres plads.

      Udgangspunktet for præsternes virke var Danske Lov. Forordningen af 1814 vedrørende almueskolevæsenet satte rammerne for lærernes. Født formand for skolekommissionen var sognepræsten. I Kvislemark-Fyrendal Sogn var alle lærere seminarieuddannede. Det var ikke tilfældet i alle stiftets øvrige skoler, hvor man kunne støde på tidligere løjtnanter, sergenter, tidlige købmænd, en sømand og studenter som lærere.   

      Når biskoppen ville visitere, ankom han ankom til sognet i sin visitatskaret ledsaget af sin tjener. Firspandet blev leveret af amtet eller præsterne. Det var en stor begivenhed, når biskoppen kom på visitats, selvom de færreste præster og lærere så frem til at blive gået efter i sømmene. I et enkelt sogn ringede man med kirkeklokkerne, når kareten passerede sognegrænsen.

      Tre gange nåede biskop J. J. Mynster at komme på visitats i Quislemark og Fiurendal Pastorat. Efter Danske Lov skulle han visitere i sognet hvert tredje år, men det var uoverkommeligt

       I visitatsdagbøgerne var biskop J. P. Mynster ret så kontant i sin bedømmelse af sognepræster og lærere. Han brød sig ikke om præster, der tilhørte den gudelige bevægelse, det sydvestsjællandske broderkonvent eller sympatiserede med N. F. S. Grundtvig. Samme gjaldt de opvakte eller politisk interesserede lærere. Lærerne skulle kende deres plads.

      Udgangspunktet for præsternes virke var Danske Lov. Forordningen af 1814 vedrørende almueskolevæsenet satte rammerne for lærernes. Født formand for skolekommissionen var sognepræsten. I Kvislemark-Fyrendal Sogn var alle lærere seminarieuddannede. Det var ikke tilfældet i alle stiftets øvrige skoler, hvor man kunne støde på tidligere løjtnanter, sergenter, tidlige købmænd, en sømand og studenter som lærere.   

      Når biskoppen ville visitere, ankom han ankom til sognet i sin visitatskaret ledsaget af sin tjener. Firspandet blev leveret af amtet eller præsterne. Det var en stor begivenhed, når biskoppen kom på visitats, selvom de færreste præster og lærere så frem til at blive gået efter i sømmene. I et enkelt sogn ringede man med kirkeklokkerne, når kareten passerede sognegrænsen.

      Tre gange nåede biskop J. J. Mynster at komme på visitats i Quislemark og Fiurendal Pastorat. Efter Danske Lov skulle han visitere i sognet hvert tredje år, men det var uoverkommeligt

Visitatsens forløb

Både ved kirkevisitatser og skolevisitatser fulgte biskop J. P. Mynster et fast skema.

      Ved ankomsten til præstegården ønskede biskoppen at se præstens og skolelærernes embedsbøger, en liste over den konfirmerede ungdom, oplysning om eksamensresultatet ved den sidst afholdte eksamen i hver af sognets skoler og en fortegnelse over de samler, den voksne ungdom havde lært.

      Gudstjenesten i kirken begyndte kl. 9 præcis. Vasa sacra – alterkalk og disk - fra begge kirker var sat på alteret.

      Efter gudstjenesten blev den konfirmerede ungdom katechiseret. Derefter satte børnene fra skolernes 2. klasse sig i kirkestolene. De sang et vers fra salmebogen. Skole for skole måtte børnene så stille sig ud på kirkegulvet til katechisation. Den sluttede med, at man sang et vers fra salmebogen.

      Et bord blev sat ind i koret. På det anbragte hver lærer en liste over børnene i 2. klasse. Børnene havde medbragt deres skrivebøger og salmebøger

      I skolerne mødte børnene fra 1. klasse. Læreren afleverede en liste over børnene.

      Drengene fra 2. klasse stillede på, hvad biskoppen kaldte gymnastikpladsen, hvor de sammen med drengene fra 1. klasse skulle aflægge prøve på deres færdigheder. Læg mærke til, at pigerne ikke skulle prøves.

      Ved to skoler i Holsteinborg Sogn – Rude og Hårslev - var der en gymnastiklærer,  vagtmester Brodthagen. Gymnastikpladsen var Holsteinborg Have. Om vinteren foregik øvelserne i den store sal på det store, men noget forfaldne slot, skrev biskoppen. Ved folketællingen i 1834 boede gymnastiklærer Lars Brodthagen i et hus i Nyrup.   

       Skolekommissionens medlemmer var indbudt til at overvære ”skolebørnenes prøvelser”.

Visitats 1835

Under visitatser overnattede biskoppen i præstegården.Om sit møde med Kvislemark-Fyrendal Sogn skrev biskoppen senere, at her mødte han ”et landsogn ret comme il faut”.

      - Præstegården er god og har to vel vedligeholdte haver.Quislemark Kirke er ret smuk og vel vedligeholdt, men mindre end Fiurendal Kirke, hvorfor visitatserne er blevet holdt i sidstnævnte. Begge Kirker tilhører Holsteinborg. Begge kirkegåarde meget pænt holdte, skriver biskop J. P. Mynster i sin visitatsdagbog i 1835.

      Måske lå den ene have i det område, som senere kaldtes lunden. På et kort fra 1790 er området betegnet som vænge. For denne antagelse taler, at lunden endnu i 1970´erne havde et veltilrettelagt net af gange, en kæmpestor kastanie og to hjørnehøjninger, hvorfra man kunne kigge ud over landskabet. I kastanietræet havde blandt de unge Balslev´er skåret deres navne. Da pastor Tryde kort før sin afsked i 1861, gjorde boet op, skrev han i en indberetning, at præstegården måtte bruge tørv fra Ljungen som brændsel. Lunden må nok være plantet efter hans afsked.  

      Der er en forklaring på, at haverne var vel vedligeholdte. Lensgreve F. A. Holstein ansatte to gartnere, der skulle rejse rundt i grevskabet og lære folk om anlæg af haver og havedyrkning. Han uddelte gratis frugttræer fra sin træskole.`En af de to gartnere har nok også været mester for præstegårdshavens fint slyngede gange, buskadser og klart opdelte rum, som der endnu er spor af..    

       IQuislemark Skole var der 46 Børn. Læreren, den 34 år gamle seminarist Knud Jørgensen katechiserede meget godt. Særdeles god fremgang. Den indbyrdes undervisning var meget god. I gymnastik gav biskoppen laveste karakter godt.

      Skolebygningen var som alle skolebygninger i grevskabet Holsteinborg meget god, skrev biskoppen.

      Den l2. juli, 4de søndag efter trinitatis, var der kirkevisitats i Fyrendal Kirke.

      - Kirken er stor og anseelig, har en smuk Altertavle, som skal være malet af Carl v. Mandern, smukke vasa sacra, og et orgel. En talrig menighed af gamle og unge var tilstede. Sognepræsten Tryde holdt en meget god, kristelig, grundig og smuk prædiken med liv og kraft. Han katechiserede ret godt. Ungdommen svarede særdeles vel, skrev biskoppen i sin visitatsdagbog.

Conventrikelvæsen

Biskop J. P. Mynster brød sig ikke om den gudelige bevægelse og grundtvigianere. Han kaldte lidt hånligt Vester Flakkebjerg Herred for det hellige land. I det stykke havde han en forbundsfælle i pastor Tryde, der også var statskirkemand og bekæmpede de gudelige forsamlinger, mormonisme og gendøberi med næb og klør.

       Efter visitatsen i Skafterup Skole skrev biskop J. P. Mynster, at lærer Torbensen hørte til de opvakte. Katechiserede godt, men med noget conventrikelvæsen.

      Da lærer Torbensen afholdt sognets første gudelige forsamling i Skafterup Skole i 1832, fik han læst teksten af pastor Tryde. Havde han meldt ham til birket, kunne det have kostet bøde eller fængselsstraf.

      Grev F. A. Holstein-Holsteinborg beskyttede de gudelige forsamlinger. Han rådede læreren til at holde de næste forsamlinger i Bisserup Sogn, hvor sognepræsten havde en mere forstående holdning.

      Biskoppen kom igen på visitats i Skafterup Skole 1843. Denne gang fik Torbensen dette skudsmål:

      "Læreren Søren Torbensen, 46 Aar gl., Sem. fra Joenstrup, hører til Prædicanterne i Forsamlingerne, og var tilforn ilde liidt i Menigheden, men skal i øvrigt skikke sig vel; han katechiserer godt, men med endeel Skraal”

        Biskop Mynster beskyldte ofte præster og lærere med tilknytning til den gudelige bevægelse for at skråle. 

        Mon ikke pastor Tryde står bag oplysningen om, at han tidligere havde været ilde lidt?

Moralsk fordærvede børn

Efter lukningen af Fiurendal Hospital oprettede lensgreve F. A. Holstein-Holsteinborg den 4. maj 1833 et institut for fattige og forældreløse børn på Fyrendal. Det flyttede senere til Hjortholm i Førslev Sogn og skiftede navn til Holsteinsminde.

        - Besøgt Instituttet paa Fiurendal for tildeels moralsk fordærvede, Børn; nu 8 Piger, 20 Drenge. Forstanderen Stephensen og Kone ere meget agtværdige Folk. Børnene behandles vel, sysselsættes forstandigt, og alt tegner til, at Forehavendet lykkes vel, noterede biskop J. P. Mynster i sin visitatsdagbog og tilføjede:

        - Fiurendal er en gammel, nu forfalden Gaard.

        Fyrendal var oprindeligt enkesæde for lensgrevinder. Denne anvendelse faldt bort, da Fiurendal Hospital blev oprettet i 1811.

Visitats 1843
Ved næste kirkevisitats i 1843 holdt pastor Tryde en meget god, kristelig prædiken med mange gribende Steder. Foredraget var frit og hjerteligt, men noget for langsomt. Katechisationen ret god. Kirken var fyldt af Mennesker. Den talrige ungdom svarede med megen Færdighed, men lidt for megen remsen.
        Kvislemark Skole havde 27 elever. Læreren Jørgensen, seminarist fra Vesterborg, var blevet 42 år gammel. Han var en brav Mand, og katechiserede ret godt. Læsning ug, skrivning mg, religion mg, regning mgx, indbyrdes undervisning. Alle i bogclasse mgx. Gymnastik tg.
        Når lærer Jørgensen kun fik bedømmelsen ”og katechiserede ret godt”, kan det skyldes, at nogen havde fortalt biskoppen, at han var seminarist fra Vesterborg Seminarium. Biskoppen brød sig ikke om det seminarium. 
        Knud Jørgensen blev valgt til sogneforstanderskabet i pastoratet i 1845 og døde i 1847.

        Allerede dengang var der aftenskoler.

        - I pastoratets skoler holdes aftenlæsning, som temmelig flittig besøges. For det meste skrivning, regning, geografi. Præsten har i vinter læst en aften i hver Skole, dels bibellæsning, dels astronomie, som har vakt megen interesse, skrev biskop J. P. Mynster i sin visitatsbog. 

Visitats 1851
Ved den tredje konstaterede biskop J. P. Mynster, at nu var præstegården helt sat i god stand. Haven var stor og smuk. Quislemark Kirke var under hovedreparation. Den kunne efter hans mening blive en smuk kirke. Hvad der ligger bag de ord, fremgår ikke af visitatsdagbogen. Men han havde vist en svaghed for støbejernsvinduer, der gav mere lys i kirkerummet. 
        Kirkevisitatsen var igen henlagt til den smukke og vel vedligeholdte Fuirendal Kirke med det smukke orgel.
        Pastor Schonning Tryde prædikede oprigtigt og kristeligt, men for langt og vrøvlsomt. Enkelte Steder ret gribende. Katechisationen måtte for tidens skyld afkortes. Stemmen er bleven svagere, men foredraget tiltaler ved en vis troskyldighed. Den store kirke var opfyldt med mennesker. Ungdommen svarede særdeles godt med liv, færdighed og eftertanke, står der i visitatsdagbogen.
        Ved visitatsen var der 48 børn i Kvislemark Skole. Den 33-årige Jens Bech Bjarnesen havde gået på Jonstrup Seminarium. Biskoppen kaldte ham en ret brav mand, dog uden synderlig lyst og drift. Læsning mg, skrivning godt, religion godt, regning mg, indbyrdes undervisning mg og gymnastik godt. 
        I 1868 dør skolelærer og kirkesanger Bjarnesen i Kvislemark.
        Bjarnesen havde som lærer i den nye Bisserup Skole i 1844 oplevet en visitats.  
        - Læreren Jens Bech Biarnesen, 26 år, seminarist fra Joenstrup, skal ikke have lyst til skolefaget, men han har i den senere tid grebet det an med større iver, og synes at være en flink lærer. Han katechiserer ret godt, skrev Mynster i sin visitatsdagbog. Hvem der har fortalt ham det, fremgår ikke af dagbogen. Det har nok været sognepræsten, skolekommissionens formand.
        I Bisserup, Rude og Venslev skoler brugte man ikke indbyrdes undervisning. Måske fordi den tidligere skolepatron, lensgreve F. A. Holstein, var kritisk indstillet over for metoden.

I et brev dateret 13. juli 1889 til provst Hansen godkendte biskoppen over Sjællands Stift Bruun Juul Fog tidsplanen for en visitatsrejse. Den indledtes den 6. juli i Herlufsholm og sluttede i Karrebæk 24. juli. Kvislemark Pastorat skulle visiteres lørdag den 20. og søndag den 21. juli.

   Ud over tidsplanen giver brevet en nøje instruks for, hvorledes visitatsen skal forløbe i det enkelte sogn. 
   ”… Ved min Ankomst til Præstegården ønsker jeg at forefinde den Text, hvorover der skal prædikes i Kirken og Prædikantens Thema. Ligeledes bedes fremlagt samtlige Præstens og Skolelærernes Embedsbøger, Liste over den konfirmerede Ungdom,. Udsigt over den i hver Skole sidst afholdte Examens Udfald og Fortegnelse over de Salmer, som den voksne Ungdom har lært.

    Ved Gudstjenesten i Kirken, der ønskes ansat til Klokken 10, beder jeg iagttaget, at vasa sacra saavel fra Hovedsognet som fra Annexsognet er hensatte paa Alteret. Før Prædikenen synges en Indgangssalme, hvorefter messe om Hverdagen Kollekten om Ordet, om Søndagen Dagens Kollekt og Epistel. Derefter synges en Hovedsalme; efter Prædikenen synges et Par Vers, under hvilke den konfirmerede Ungdom træder frem. Derpaa foretages Overhøringen og efter denne synges et Slutningsvers. Jeg beder iagttaget, at den konfirmerede Ungdom ved dette Slutningsvers bliver staaende og ikke, hvad der let kan forstyrre Opbyggelsen, efter endt Katekisation vender tilbage til Stolene.

   Skolerne ønsker jeg paa den dertil bestemte Dag at besøge på den Tid og i den orden, som Provsten i Overensstemmelse med Forholdene i ethvert Sogn ville behage nærmere at bestemme, idet jeg dog maa ønske Tiden for Skolevisitatserne saaledes ansat, at ingen Skole besøges efter Kl. 4.

   Ved min Ankomst i en Skole ønsker jeg at forefinde en skriftlig Opgivelse af Børneantallets Størrelse, Prøveskrift og et eller to Regnestykker for hvert Barn paa et svært Ark Papir, Foretegnelse over de lærte Salmer, Skolelærerens Navn og Alder samt Skolekommissionens Medlemmers Navne. Hvor to Skoler visiteres paa samme Sted, møder kun den øverste Klasses Børn.

      Skolekommissionens Medlemmer saa vel som Sogneraadets Formand indbydes til at overvære Børnenes Prøvelse.

      Det er mit Haab, at Brødrene ville befordre mig fra den ene Præstegaard til den anden, saa vidt muligt i lukket Vogn.”

      Jeg gad nok vide, hvor mange sognepræster der dengang rådede over en lukket vogn.

      Læg mærke til, at der intet står om forplejning og indkvartering i præstegårdene. Det har nok bare været en selvfølge. Der er til alle tider og langt op i 1900-tallet trukket store veksler på præstegårdenes gæstfrihed.

Biskoppens dom

Visitatsen forløb godt. I pastoratets embedsbog – liber daticus – skrev biskoppen følgende:

      ”Femte Søndag efter Trinitatis den 21. Juli 1889 visiterede jeg i Fuirendal Kirke, hvor jeg til min Glæde forefandt en meget talrig Forsamling fra begge Pastoratets Sogne, for hvilken den højærværdige Sognepræst Provst Hansen holdt en smuk og opbyggelig Prædiken over Dagens Evangelium Luc. 5.1-11. Den meget talrige og konfirmerede Ungdom aflagde med Liv og Lyst Vidnesbyrd om en vel lært og velopfattet Christendomskundskab. Herren lade den nidkjære Lærer fremdeles see glædelige Frugter til sit trofaste Arbejde til Guds høje Opbyggelse.

      Tilstanden i Pastoratets Skoler fandt jeg tilfredsstillende, hvilket i fortrinlig Grad gjælder Frederiksminde Skole. Skjøndt dette vistnok for en stor Deel maa tilskrives den meget dygtige Lærer Hr. Jacobsen, skyldes det sikkert ogsaa en Deel til, at han modtager Børnene vel forberedte fra den af Frøken Boesen ledede Pogeskole i Taarnmark. Lærere og Børn anbefaler jeg til Guds Velsignelse”.

      Kvislemark Skole og Skafterup Skoler er ikke nævnt med et eneste ord. 

I 1906 var der bispevisitats i Kvislemark-Fyrendal Sogn, Biskoppen kom ikke selv, men sendte i stedet stiftsprovst R. Volf. Allerede i 1894 havde biskoppen over Sjællands Stift orienteret præsterne om, at andenstiftsprovsten skulle klare kirke- og skolevisitatser i Holbæk, Sorø og Præstø amter.

         I maj måned skrev stiftsprovst Volf til sine præstebrødre, sognepræsterne, i Agersø, Omø, Magleby, Kvislemark-Fuirendal og Fodby sogne, at han ville visitere hos dem i kirke og skole i juni måned. For Kvislemark-Fuirendals vedkommende den 23. og 24. juni.

   - De herrer brødre bedes lægge menighederne på sinde at deltage i gudstjenesten både gamle og unge. Menighedsrådet skal jo være til stede, skrev stiftsprovsten, der nok gerne havde set tidligere tiders mødepligt bevaret. 

   Stiftsprovsten ville kun overhøre den øverste klasse i hovedskolerne. Dog ville han gerne se forskolerne, hvor sådanne fandtes og hilse på deres lærerinder. Til en skolevisitats regnede han med at bruge et sted mellem halvanden time og to timer.

   - Skolekommissionerne og sognerådets formand indbydes, skrev han.

   Tidsplanen for skolevisitatserne overlod han helt til sognepræsterne. 
   For at understrege at en kirke- og skolevisitats var noget særligt pålagde han præsterne at sørge for, at der blev ringet med kirkeklokkerne ¼ time aftenen før visitatsens begyndelse.

   Ved ankomsten til præstegårdene ventede den første prøvelse. 
   Stiftsprovsten gennemgik både sognepræstens og degnens embedsbøger. Degnen skulle helst være til stede. Dertil kom, at sognepræsten skulle fremlægge en kort prædiken.
   -  Gudstjenesten, som vel begynde kl. 10, foreslår jeg ordnet således: Indgangsbøn – en kort salme – kollekt og epistel messes. Efter prædiken en salme, hvorefter de unge stå frem på kirkegulvet, og sognepræsten begynder katekisationen med dem, helst ikke over ¼ time, eller så omtrent. Umiddelbart derefter forsætter jeg katekisationen, som sluttes med salmen nr. 426: derefter slutter jeg med en tiltale til menigheden; umiddelbart efter denne går sognepræsten for alteret og messer kollekten om ordet og velsignelsen. – Slutningssalme og udgangsbørn, skrev stiftsprovsten til sine præstebrødre.
   Om transport, fortæring og forplejning står der ikke et eneste ord. Det har nok heller ikke været nødvendigt. Det lå i traditionen, at det sørgede sognepræsten for.     
                        
Visitatsens forløb 
 Pastor Thiel modtog stiftsprovsten ved Sandved Station den 23. juni kl. 11.40. 
   Samme dag var der visitats i Kvislemark Skole. Måske nåede stiftsprovsten også Frederiksminde Skole og Skafterup Skole samt besøg i Tornemark Forskole. Men så er det også gået umanerligt stærkt. 
    Visitatsen forløb godt. Det fremgår af liver daticus, hvor stiftsprovstens traditionen tro skrev sin bedømmelse.

   - Den 24. juni 1906 visiterede jeg i Fuirendals Kirke. Den store og smukke kirke var tæt fyldt af en opmærksom tilhørerkreds. Sognepræsten hr. Thiel holdt en opbyggelig og kraftig prædiken over dagens evangelium. Derefter katekiseredes med den talrigt mødte ungdom, der viste sig vel oplært i den hellige skrift og svarede tænksomt og godt. Dagen før havde jeg visiteret i Kvislemark Skole, hvor jeg fandt børnene livligt og godt underviste. Derefter i de to andre skoler, hvor jeg også fandt undervisningen meget tilfredsstillende. I forskolen forstår lærerinden øjensynligt sin opgave godt. Missionshus tænkes opført i pastoratet, skrev stiftsprovsten i embedets liber daticus. Han sluttede med:

   - Gud give den nidkære præst at se gode frugter af hans virksomhed til Herrens ære og menneskers frelse, og lægge sin velsignelse til lærernes trofaste arbejde med de små.

   Hvad pastor A. Thiel mente, fremgår ikke af dagbogen. Han har ikke kommenteret forløbet i embedets dagbog.

   Stiftprovst Peter Rudolf Volf var præstesøn og født 1838. Han var medstifter af Kirkelig Forening for Indre Mission i København og Israelsmissionen. Var i 25 år sognepræst ved St. Stefans Kirken på Nørrebro. Den teologiske doktorgrad fik han ved universitetet i Rostock.i 1888. I 21 år sad han i Indre Missions bestyrelse. Heraf i 13 år som formand.  I 1899 blev Peter Rudolf Volf udnævnt til sognepræst for Store Heddinge og anden stiftsprovst for Sjællands Stift.