I midten af l880-erne sluttede lensgreve F. C. C. Holstein sig til Indre Mission. Præster og til en vis grad indremissionærer blev indbudt som gæster på slottet.
Omkring dette tidspunkt blev Holsteinborgkonventet dannet. Det var en videreførelse af det sydvestsjællandske broderkonvent. I den første menneskealder var medlemmerne alle indremissionske præster.
Da lensgreve F. C. C. Holstein-Holsteinborg døde i 1924, besluttede hans hustru at videreføre konventet.
I 1931 og frem til lensgrevinde Elisabeth Holsteins død i 1941 samledes konventet to gange årligt på Holsteinborg Slot i lensgrevindens gemakker og fire gange hos de præster, som var medlemmer af konventet.
Medlemmer var alle præster, der beklædte embeder, hvis kirker ind til ca. 1915 hørte under grevskabet.
I 1931 var sognepræst Johann Olsen og residerende kapellan Berg Sørensen fra Hyllested – Venslev - Holsteinborg Sogne, sognepræst Johs. Lund Jacobsen, senere Georg Rasmussen Ørslev - Bjærge Sogn, sognepræst P. B. Lyngby Tjæreby Sogn, sognepræst Martin Poulsen Karrebæk Sogn, sognepræst Aage Lambert-Jensen Kvislemark - Fyrendal Sogn og sognepræst Bjørn Warring Slotsbjærgby - Sludstrup Sogn medlemmer.
- Konventerne sigtede altid på det praktiske kirkelige liv f. eks. om prædiken, og om præstens besøg i hjemmene. Men aldrig om Indre Mission eller om omvendelse. Dertil var der for få præster af indremissionsk observans i det. Sandt at sige: kun én, pastor Poulsen fra Karrebæk. ”Han kunne sige - husker jeg: Jeg må spørge Gud: Herre, kan du bruge mig?”. Grevinden sagde engang: ”Han er den, jeg føler mig nærmest i åndelig forbindelse med”. Og så tilføjede hun med et lille smil: ”I andre - I er jo se unge", skrev sognepræst Aage Lambert-Jensen i 1984.
Konvent i Bisserup Præstegård
Sognepræst Aage Lambert-Jensen har efterladt denne skildring af forårskonventet 1931:
” I foråret l931 blev jeg kaldet til sognepræst i Kvislemark og Fyrendal sogne og tiltrådte l. juni. Få dage efter fik vi indbydelse til at deltage i præstekonvent, Holsteinborg Konventet, i Bisserup præstegård, Det var en smuk, solrig sommerdag. Alle gæster var samlet i præstegårdshaven. I en stol sad lensgrevinden, vi hilste på hende og hun spurgte: ”Har De hilst på min søn Erik.” Erik Holstein, greve og ejer af Fyirendal (der stadig staves sådan skønt selve sognet fik navneforandring til Fyrendal).
Kl. 15 samledes man ved kaffebordet. Derpå en halv time frit samvær.
Så kaldtes til det egentlige: indledende foredrag - ikke prædiken ved en præst. Jeg husker ikke emnet, men det var af praktisk kirkelig, ikke teologisk art. Det var på knap 1 time.
Derpå forhandling. Konventets formand og lensgrevinde Elisabeth Holstein deltog altid ivrigt i det. Også de fleste andre deltagere - dog: aldrig præstehustruerne - deltog i forhand1ing.
Den varede et par timer. Så serverede fruen middag efter et bestemt ritual. Dagens vært bød lensgrevinden sin arm, førte hende til bords - øverst. Og der på fulgte præster, er udvalgte sig hver sin dame. Og sad i tvang fri orden, oftest de yngste længere nede.
Efter middagen, omkring ved kl. 20 og frem, opløstes konventet lidt efter lidt. Ikke pludseligt, men så tog et par hjem - så de næste. Og så var det almindeligt opbrud”.
Konvent på Holsteinborg Slot
Sognepræst Aage Lambert-Jensen skrev i samme notat om efterårskonventet i 1931:
” Efterårskonventet på Holsteinborg Slot var en oplevelse, både åndeligt og æstetisk. Grevinden boede på l. sal. Hendes søn lensgreve Bent Holstein i stueetagen. Ham så vi aldrig.
Men jeg var - i anden anledning (historie) – til middag hos ham to gange. Den ene, fordi jeg skulle holde foredrag om den gudelige opvækkelse på ”Mineslyst”. Den anden gjaldt vist noget med H.C. Andersen.
Bent Holstein sagde for resten bramfrit om moderens forhold til præster: ”… at mor gider. Præster er noget af det mest kedsommelige..” Jo, han havde humor.
Lensgrevinde Holsteins gemakker var smukke, prydet med polstrede møbler i dæmpet, grålig farve, men ret lyse.
Vi samledes - efterhånden som vi kom - ude i den lange hal, der var ret smal, men rigelig til at vi kunne anbringe overtøj osv. Inden vi blev kaldt ind.
Det gik ikke til uden gemytlighed. Ørslevfruen var festlig. Mens hun ordnede sin smukke, ildrøde frisure, råbte hun bramfrit til sin mand: ”Johannes slå skøderne (han var i kjole og hvidt) til side, så jeg kan spejle mig!” Hun antydede, at hans benklæder var temmelig slidte og blanke.
Der var anbragt gymnastikredskaber i hallen fra gammel tid - men dem blev der ikke tid at bruge - ikke før senere.
Så blev vi budt ind, tog plads omkring det umådeligt lange bord. Hvor gammelt mon det er?
Et par hundrede år? Det står nu, l984, i arkivstuen bag godskontoret.
Dugen var Anna Sophies fra l700-tallets begyndelse.
Vi fik te og kaffe. Grevinden talte livligt - hun var glad og befandt sig godt. Men hun sagde engang: ”Hvor er I unge.”
Kl. 16 indledte konventets formand, sognepræst Johs. Olsen, Hyllested, en forhandling, hvori de fleste præster ret ivrigt deltog.. Især værtinden kom med lange indlæg. De blev altid fremført i et dæmpet, formsikkert sprog. Hun repræsenterede naturligvis et ældre synspunkt, indremissionsk, men havde god forbindelse også åndeligt - trods det.
Indledning og - næsten altid livlig - forhandling varede til kl.l8. Så bød værtinden på middag. Vi samledes om et langt bord, i alt omkring knap en snes personer, med grevinden for bordenden. Hun fortalte, at dugen var givet af Anna Sophie Reventlow - og altså et par hundrede år gammel.
Bagefter samledes man i grupper eller to og talte sammen som man havde interesse. Konventet opløstes ved 21-tiden”.
Gymnastikredskaberne i hallen går tilbage til 1827, hvor lensgreve F. A. Holstein oprettede et gymnastisk institut og ansatte en gymnastiklærer. Et gymnastiklokale blev indrettet på Holsteinborg og et andet på Fyrendal, så drengene ikke fik så langt at gå.