 |
|
|
 |
|
|
|
 |
 Brandfogeden havde magt
Den 3. juni 1862 autoriserede Antvorskov Birk en brandprotokol for Quislemark Distrikt. Den fortæller om resultatet af de brandsyn, der blev gennemført indtil 1926 af brandfogeden og to brandsynsvidner. Brandfogeden blev udpeget af amtmanden efter indstilling fra sognerådet og brandsynsvidnerne af sognerådet. Udpegningen skete for tre år.
Indtil 1918 måtte brandfogeden forevise protokollen for Holsteinborg Birk og fra 1919 på Rude Politistation, således at myndighederne havde hånd i hanke med, at de lovpligtige, halvårlige brandsyn blev gennemført. Protokollen slutter 1926. Fra 1927 overdrog en ny lov om brandpolitiet på landet ansvaret for brandsyn til de faste skorstensfejere.
Brandsynets opgave var at kontrollere, at skorstene, bageovne og ildsteder var vedligeholdte og rensede, og at brandredskaberne – brandstiger, brandhager og brandspande - var til stede og i forsvarlig stand. De var mærkede med matrikelnumre. Efterkom man ikke givne påbud, vankede der bøder.
Jeppe Aakjær har i ”Paa Brandsyn” beskrevet den hektiske aktivitet, der opstod, når brandfogeden og de to brandsynsvidner dukkede op.
Flere brandfogeder bestred embedet i tre år uden at finde en eneste mangel. Fra 1921-1926 blev der kun en enkelt mangel.
Nogle brandfogeder var måske mere nidkære end andre. Andre foretrak vel at klare det mundtligt og spare skriveriet. Man skulle jo nødigt lægge sig ud med naboer og genboer.
18. december 1919 satte landbetjent E. O. Mathiessen Rude Polistations stempel i brandprotokollen og underskrev uden bemærkninger.
18. december 1919 satte landbetjent E. O. Mathiessen Rude Polistations stempel i brandprotokollen og underskrev uden bemærkninger.
To gange om året rykkede brandfogeden ud
Ved forårseftersynet 1879 konstaterede brandfoged Niels Hansen, at Karen Marie Engelbrechdsens skorsten var revnet, og det var en af smed H. Kristensens også.
To år senere blev der konstateret mangler hos to husmænd. Lars Kristensens skorsten var meget skrøbelig. Han fik pålæg om at istandsætte den inden efterårssynet. Anders Pedersens skorsten var uren. Han fik besked på, at den skulle være renset knapt en snes dage senere. Brandfogeden skrev senere i protokollen, at manglerne nu var udbedret. Ved forårseftersynet i 1880 blev der igen fundet en skrøbelig skorsten. Ejeren fik besked på at opføre en ny.
Ti år senere stødte brandsynet på en rådden skorsten i Brandholdt. Ejeren fik besked på at bygge en ny. I Kvislemark var der også bid. En skorsten skulle udbedres, to skorstene rappes, og i en fjerde skulle huller mures ud.
I april 1891 konstaterede brandfogeden, at skorstenen hos pigen Anne Engelbrechdsen var i en så dårlig stand, at den måtte nedrives og en ny genopføres. Det stod lige så slemt til hos husmand Hans Nielsens enke. Hendes navn fremgår ikke af protokollen. De fik begge et pålæg om, at nye skorstene skulle være opført senest 24. juni, og det blev de.
Ved det næste forårseftersyn fik husmand Hans Peder Nielsen, Brandholt, besked på at nedbryde sin skorsten til loftet og opføre en ny i stedet. Boelsmand Peder Pedersen, Kvislemark, fik kasseret sin skorsten og besked på at opføre en ny. Husmand N. Christensens enke slap med et pålæg om at istandsætte sin forfaldne skorstenspibe. Manglerne var udbedret den 24. juni.
I 1916 opremsede brandfogeden 16 navne på folk, hvis skorstene ikke havde den lovbefalede tykkelse. Den sag kiggede Holsteinborg Birk nærmere på. Sagen endte med, at syv personer fik besked på inden den 18. maj 1918 at bringe skorstenene i overensstemmelse med Brandpolitilovens bestemmelser. De øvrige skorstene blev fundet forsvarlige.
Halm på loftet, rensedøre og brandstige
I oktober 1871 fandt brandsynet halm på loftet hos en indsidders enke. Den skulle fjernes straks.
I 1894 blev der fundet løse rensedøre i skorstenene hos provst Hansen. Gårdbestyrer Niels Nielsen havde ingen brandstige. Hos murer Peder Jensen var der en revne i skorstenen og noget uorden ved skorstenspiberne. Brandfoged Peder Nielsen bestemte, at manglerne skulle være udbedret inden fjorten dage. Han kontrollerede også, at de blev det.
Ved efterårsbrandsynet i 1895 fik gårdbestyrer Niels Nielsen besked på inden 14 dage at reparere en ramponeret skorsten.
Ved forårsbrandsynet i 1896 var der masser af bid. Hos murer Peder Jensen, tømrer Peder Jensen, Brandholt, sognefoged Hans Peter Andersen og træskomager Chr. Larsen, Kvislemark manglede der rensedøre. Hos tømrer P. Jensen og Maren Bertelsen var der smårevner i skorstenen og hos gårdejer Hans Hansen hul i rensedøren. Husmand Frederik Hansens skorsten var ikke udrappet. Brandfoged Fries var en flink mand. Synderne fik hele 34 dage til at udbedre manglerne.
I 1903 opdagede brandfogeden, at gårdejer Peder Andersen havde placeret noget foder for tæt på en skorsten. Lygte og brandhage manglede. Hos præstegårdsforpagteren var et kakkelovnsrør revnet. Manglerne skulle udbedres inden 8 dage, bestemte brandfoged Hans Jensen. Det blev de, fremgår det af protokollen.
I 1910 var der hverken brandhage eller stige i teglbrænder Urban Møllers hus ved teglværket. Det fik teglbrænderen ordre til at anskaffe i nærmeste fremtid. B. Sørensen fik besked på at anskaffe kakkelovnsplade og brandhage.
Brandhage
Brandhage
Pålæg til sognerådet
Sognerådet gik heller ikke ram forbi. I oktober 1914 skrev brandfoged Christen Jensen følgende i protokollen:
- Da det viste sig ved branden i Brandholt, at slangen til sprøjten er ubrugelig, anmodes sognerådet om inden 8 dage at anskaffe en ny.
Det fremgår ikke af protokollen, om det var en af de gammeldags læderbrandslanger, som måtte smøres ind i tran, eller en af de mere moderne vævet af hamp eller hør med en gummikerne.
I 1915 var der mangler ved skorsten hos forpagter Pedersen. Der manglede også en plade ved en kakkelovn. Hos lærer Anders Jensen, Kvislemark Skole, manglede der hele to kakkelovnsplader og hos pastor Balslev en rensedør.
I foråret 1920. fandt brandfogeden mindre revner i præsteboligens skorstene. Murer P. Larsens skorsten var også revnet.
Fra 1921 til 1926, hvor protokollen slutter, er der ikke konstateret mangler ved de halvårlige eftersyn. I hvert fald er der ingen mangler anført i protokollen.
Brandfogeder 1863 - 1926
Niels Hansen var brandfoged ved brandtilsynene 1863-1865.
Hans afløser, Hans Hansen, var det 1866-1868.
Christen Jørgensen var brandfoged 1869-1874. Dog har brandfogedassistent P. Pedersen vikarieret for ham ved forårseftersynet 1874.
Fra 1875 til 1877 var Mads Hansen brandfoged.
Niels Hansen var brandfoged fra 1878 til 1880. Ved efterårseftersynet i 1879 anvender han som den første brandfoged stavemåden Kvislemark.
I 1881 bliver Frands Rasmussen brandfoged. Han afløses af Niels Nielsen som brandfoged i 1884. Han fortsætter til 1889.
1890 bliver Hans Nielsen. Hans embedsperiode bliver kort. 1891-1892 hedder brandfogeden J. P. Andersen.
1893-1895 er Peder Nielsen brandfoged.
I 1896 træder Fries til som brandfoged. Han bestrider posten udgangen af 1897.
1898 – 1901 er Mads Hansen brandfoged.
1902- 1904 hedder brandfogeden Hans Jensen.
1905-1907 er N. P. Pedersen brandfoged.
Jørgen Nielsen bestrider posten 1908- 1910.
Halfdan Andersen er brandfoged 1911-1913.
1914-1916 er Christen Jensen brandfoged. Efter en brand i Brandholdt pålægger han sognerådet inden 8 dage at anskaffe en ny brandslange. Den gamle viste sig at være ubrugelig ved branden.
1917-1919 er Christen Petersen brandfoged.
Han afløses i 1920 af Frederik Hansen, der bestrider posten til og med 1922.
1923 - 1925 er Kristen Jensen brandfoged.
Den sidst nævnte brandfoged er Alfred Jensen.
Gammel forordning
Hør og hamp skal tørres i særskilte ovne uden for byen eller i en hule på marken, og humlen på et gulv eller loft i trækvind; men i bageovne må det ikke ske, uden med fornøden forsigtighed efter brødbagningen, og uden at ovnen dertil hedes på ny, under straf af 2 mark til 2 rigsdaler. Med andre husgerninger, hvorved ildsvåde kunne opkomme, skal husfædrene have fornødent tilsyn; og det skal, så vidt muligt, ske om dagen.
Alle skorstene skal flittigt renses og feies; de som bruges ofte, i det mindste hvert fjerdingår. For hver gang feiningen findes forsømt, skal bødes 2 mark, og om ildsvåde derved opkommer, en til fem rigsdaler.
Til at standse ildsvåde, hvor den er opkommen, og hindre dens udbredelse, sigte følgende forordnings forskrifter:
Alle brønde og vandsteder i og ved byerne skal bestandig holdes i stand, så at der deri stedse kan findes forråd af rent vand. Hvor der er mangel på rent vand, og dog lejlighed til at anlægge vandsteder, skal største lodsejer, eller når byerne består af selvejergårde, amtmanden sørge for at disse vorde indrettet.
|
|
|
|
|
|
|