1387-1413 Didrik Skeel
1413-1440 Niels Jensen Dyre
1440-1475 Erik Jensen Dyre
1475-1509 Christoffer Eriksen Dyre
1509-1554 Erik Christoffersen Dyre
1554-1592 Sidsel Mouridsdatter Skave gift Dyre
1592-1594 Niels Andersen Dresselberg
1594-1595 Peder Nielsen Dresselberg
1595-1620 Vilhelm Nielsen Dresselberg
1620-1630 Enke Fru Dresselberg
1630-1632 Mette Vilhelmsdatter Dresselberg gift Parsberg
1632 Christian IV
1632-1645 Hans Ulrik greve Gyldenløve
1645-1660 Gunde Rosenkrantz
1660-1663 Jørgen Rosenkrantz
1663-1667 Margrethe Frische gift Fuiren
1667-1673 Thomas Fuiren
1673-1700 Diderik Fuiren
1700-1737 Ulrich Adolph Holstein-Holsteinborg
1737-1749 Frederik Conrad Holstein-Holsteinborg
1749-1796 Heinrich Holstein-Holsteinborg
1796-1807 Frederikke Rantzau gift (1) Breitenburg (2) Holstein-Holsteinborg
1807-1836 Frederik Adolph Holstein-Holsteinborg
1836-1892 Ludvig Henrik Carl Herman Holstein-Holsteinborg
1892-1924 Frederik Conrad Christian Christoffer Holstein-Holsteinborg
1924-1945 Bent Holstein-Holsteinborg
1945-1960 Erik Frederik Adolph Joachim Holstein-Holsteinborg
1960-1981 Ib Holstein-Holsteinborg
1981- Ulrich Holstein-Holsteinborg

Vilhelm Dresselberg fulgtes med sin bror Anders Dresselberg på en længere udenlandsrejse til universiteterne i Wittenberg, Strassbourg, Heidelberg og Tübingen. Efter hjemkomsten i 1572 blev de begge ansat i kancelliet. Han blev her til 1588. I 1576 fik han degnedømmet i Lund. 1605 - 15 var han landsdommer i Sjælland og lensmand på Ringsted Kloster. Han ejede herregårdene Hjulerød i Skåne, Vindinge og senere Vognserup på Sjælland. 
   Han nedlagde landsbyen Vindinge og lagde jorden under hovedgården.
   I følge overleveringen dræbte han en af sine tjenere og måtte derfor flygte fra det danske rige. Det er uvist, om han vendte tilbage, mens han var i live. Han døde 8. juni 1620 og blev begravet i Vindinge Kirke 22. juni. Pastor Poul Jensen Colding holdt ligprædikenen, som senere blev trykt.  
   I 1591 havde han i Lund giftet sig med Karen Grubbe. Hun var datter af Eiler Grubbe og søster til Anders Grubbes første hustru  Mette. Hun døde på Vindinge i 1630. 
   I ægteskabet var der syv børn. De seks døde. Kun en datter, Mette, overlevede Vilhelm Dresselberg. Med ham uddøde slægtens mandslinie. 
   Både Vilhelm Dresselberg og Karen Grubbe blev begravet i en hvælving under Vindinge Kirkes nordre korsfløj. På dennes østvæg blev der opsat et epitafium i sandsten kronet af en Kristusfigur med et rammeværk med 32 reliefhugne aneskjolde. For Dresselbergs vedkommende er der skjolde fra slægterne Brahe, Banner, Baad, Thott, Knob, Ulftange, Ulfstand, Quitzov, Falster, Dyre, Basse og Sappi. Hustruen bidrager med skjolde fra familierne Giedde, Brostrup, Baad, Hvide, Ribbing, Skalder, Bølle, Grubendal, Godov, Glob, Blaa, Sverin, Bille, Ulfeld og Grubbe

  

   Gunde Rosenkrantz ivrede både i tale og på skrift for, at Danmark skulle gå i krig med Sverige. Marsken Anders Bille var imod. Som hærchef vidste han, at Danmark ikke kunne opstille en hær, der kunne måle sig med den kampvante svenske hær. Adelen forsøgte forgæves at skaffe penge og tropper. Der var heller ikke tid til at uddanne soldaterne. 
   Under krigen i 1657 indgik Gunde Rosenkrantz en aftale med kongen om at betale alle udgifter - håndpenge, lønninger, uniformer, våben og ammunition - til et infanteriregiment på 1.000 mand. Når tiderne var blevet bedre, ville kongen refundere hans udgifter. Regimentet blev sprængt ved Fredericia. Obersten, hans søn Jørgen, faldt. Under Københavns belejring faldt en anden søn Holger ved hans side.
   Kongen arbejdede på det tidspunkt allerede med at indføre enevælden i Danmark. Gunde Rosenkrantz gav både i tale og skrift sit besyv med. Han gik ind for en ændring af regeringsformen, men med lempe. Samtidigt advarede han kongen imod at benytte de mange tyske eventyrere, der magre og fattige var kommet til Danmark og nu var blevet rige. Landets egne børn havde ofret hele deres formue for ast støtte regeringen. De var nu fattige, fordi de ikke kunne få deres udlagte penge. 
   Gunde Rosenkrantz havde en gæld på 60.000 rigsdaler. Hans tilgodehavende hos regeringen var langt større. 22. august 1657 fik han allernådigst tilladelse til at pantsætte Vindingegård til gejstlige eller borgerlige med samme frihed som adelen.
   Han forsøgte at låne penge under en rejse til Kiel og Gottorp. Kongen mistænkte ham for forsøg på at overtale hertugen af Holsten til at omstyrte den nye forfatning, enevælden. 
   Da kongen forbød ham at møde op i rigsrådet, flygtede han til Sverige, hvor han døde i 1675. 71 år gammel. 
    Hans ansøgning om svensk statsborgerskab blev aldrig besvaret.
    Han døde i Helsingborg 1675.
 

For mange år siden boede der en hård og grusom adelig jomfru på Vindingegård. Det fortæller sagnet. Vindingegård kom senere til at hedde Fuirendal og endnu senere Fyrendal.  
   Sagnet fortæller, at hun stillede store krav til tyendet. En søndag morgen skulle kammerjomfruen gøre jomfruen klar til at gå i kirke. Det gjorde hun efter jomfruens opfattelse ikke godt nok. Som straf lod hun kammerjomfruen binde til en glohed kakkelovn, inden hun gik i kirke. Da hun kom tilbage fra gudstjenesten, var pigen død.
   Det vækkede hendes samvittighed og gav hende uro i sindet. Ustandseligt hørte hun kammerjomfruens skrig. For at sone sin synd lod hun støbe en kirkeklokke af malm, sine smykker og sølvtøj. Den blev ophængt i kirketårnet. De ædle metaller gav den en særlig klang, fortæller sagnet. 
   I Gorm Benzons: ”Spøgelser og sagn fra danske slotte og herregårde”, bind 2, nævnes det, at nogle sagnfortællere påstod, at den onde adelsfrøken var Kirsten Munk, Christian IV´s anden, om ikke ægteviede hustru.
   For mange år siden læste jeg et eller andet sted, at den adelige jomfru hed Parsberg. Desværre har jeg ikke kunnet finde frem til kilden igen.
   Samme jomfru Parsberg skulle i dølgsmål have født et barn, dræbt det og ladet det indmure i kirken. Ved en renovering af Fyrendal Kirke fandt man et barneskelet i muren.
   Et andet sagn hævder, at det var Kirsten Munk, som dræbte barnet, fordi det var født uden for ægteskab, og lod det indmure.
   Begge sagn taler om, at barnemordersken går igen ved nattetide.

Fra 1700 til 1725 boede den senere storkansler Ulrich Adolph Holstein, gift med Christine Sophie Reventlow, en halvsøster til Frederik 4´s dronning Anne Sophie Reventlow, på Fyrendal. Da han blev lensgreve i grevestanden 1708, blev baroniet Fyrendal sammen med godset Trolholm til grevskabet Holsteinborg. 
                      1736-1757 var Fyrendal enkesæde for Christine Sophie. 
                      1811 omdannede Frederik Adolph greve Holstein Fyrendal til et såkaldt hospital med tilknyttet fabriksvirksomhed. Ideen var at indrette et hjem, hvor fattige af alle aldre fra hele grevskabetældre blev beskæftiget med arbejde efter deres alder og kræfter. Instituttet fik i første omgang 30 personer. 
                      - Et inventar, der i rigdom svarede til Rosenborgs, blev genanvendt i asylet. Fornemme paneler blev revet ned og lavet til senge, møbler og andet brugbart, ødelæggelsen var total, sagde Ulrich greve Holstein-Holsteinborg til journalist Hanna Nielsen i 2007. 
                        Hårde ord, men ganske i tråd med, hvad Sybille Reventlow skrev i et brev 1. februar 1811.
                        ”Vi kommer fra Fyrendal, hvor Arbejderne allerede har travlt med den Bolig, der skal indrettes for de Fattige. Hvad vilde salig Storkanslerindens Manes sige!. Kabinettet, Frederik d. IV´s Soveværelse profaneret paa denne Maade, allerede berøvet sine Laser af Fløjl og Galloner, de smukke Paneler med Arabesker omdannet til Senge, til Løjbænke for den Fattige, den Syge”.
                       De fattigkommissioner, der støttede instituttet økonomisk efter antal indskrevne personer, trak sig efterhånden tilbage. Lensgreven måtte så selv klare økonomien. Efter 20 års forløb gav han op.
                      Det fyrendalske hospital blev i hovedsagen skabt af den tyske præst og skolemand Peter Villaume. Lægen Schmiegelow  og sognepræst Bøtcher var også med i arbejdet. Villaume kom fra Berlin og var landet på Brahetrolleborg. Han skrev et omfangsrig bog om legemsøvelser og underviste bønderbørn på Brahetrolleborg i gymnastik. Han døde i 1825. 
                     To år efter han død oprettede lensgreven et gymnastikinstitut på Holsteinsborg og Fyrendal med Lars Christian Brodthagen som lønnet gymnastiklærer.Lensgreve F. A. Holstein havde betalt for hans uddannelse på Nachtegaels Gymnastik Institut i København. Omkring 1810 blev han ansat som gymnastiklærer ved grevskabets skoler. Senere blev han også svømmelærer. 
                     På grund af dårlig økonomi måtte grev F. A. Holstein i 1833 ændre stiftelsen til det Fuirendalske Institut til opdragelse af fattige og forsømte børn. Anders og Dorothea Stephansen blev ansat som forstanderpar. 
                     1840 flyttede stiftelsen til gården Hjortholm i Førslev Sogn. Den 4. maj gik Stephansen, hans hustru og alle børnene fra Fiurendal til det nye domicill. Det blev omdøbt til Holsteinsminde.til,  med hele børneflokken. Børnene bar deres del af bohavet.           
                     Fra dette år og de næste femten år var Fyrendal igen enkesæde. Denne gang for Julie Vilhelmine Reventlow. 
                     Derefter blev herregården drevet af forpagtere til 1922. Loven om len og stamhuses overgang til fri ejendom medførte, at Fyrendal måtte give ca. 475 tønder land til udstykning. 
                     1922 overtog grev Erik Holstein Fyrendal. Han boede her indtil en brand i 1954. Fra 1955 til 1981 boede greve Ib Holstein på Fyrendal. 
                     Det var dengang en selvstændig herregård med alt det liv, der hørte med, Forvalteren boede i portfløjen, hans kone var husjomfru.  Til parken hørte en havemand, en altmuligmand, der bl. a. klippede de lavendelhække, der omkransede bedene. Om foråret var haven et flor af påskeliljer. 
                     Sammenlægningen af driften af Holsteinborg, Snedinge og Fyrendal stod godsforvalter Ole Adler for. Han kom til Holsteinborg i 1958 og virkede som godsforvalter til 1996. Døde i 2011 84 år gammel. 

                     Under den nuværende ejer, Ulrich Holstein-Holsteinborg, er hovedbygningen blevet restaureret. Rummene er fritskrabet helt ned til noget, der er originalt. Hele vejen igennem er der brugt traditionelle håndværksmetoder. Arbejdet er udført af godsets egne håndværkere og har taget to år. Ledelsen af arbejdet har restaureringsarkitekten Bente Lange stået for. Hun er bl. a. kendt fra restaureringen og ombygningen af Turebyholm og Jomfruens Egede.

Kilde:

(a) Danske Slotte og Herregårde, Anden udgave, under redaktion af Aage Roussell, bind 5, Sydsjælland, Hassings Forlag, København 1964.

(b) Hanna Nielsen: Tilbage til begyndelsen, Antik&auktion, 2007, nr. 6, side 54-59.
(d) Fritz Jacobsen: Af Fuirendal Sogns Historie (Efter trykte og utrykte Kilder), Slagelse. Trykt i Handelstrykkeriet 1934.

Fuirendal Hospital, der stiftedes den 29./10.1811 af Grev F.A. Holstein, var baade et Hospital for Gamle og et Skolehjem for Forældreløse og var grundlagt paa Spindeskoletanken, idet Børnene sysselsattes ved Industriarbejde m.m.; men Rokken og Væven kunde ikke fastholde Børnene paa Fuirendal. Det Hele var for fabriksmæssigt i Anlæg og Drift, og dette Skolehjem blev en Skuffelse for Greven.

Hans Omsorg for fattige og hjemløse Børn svækkedes dog ikke, og hans Blik søgte da mod Svejts. Her havde en Rigmand, Philip Emanuel Fellenberg (177l-1844), hvis Indstilling overfor Menigmand og Smaafolk var af Støbning som Holsteins, købt en Landejendom, som han i 1804 lod indrette til Skolehjem for fattige og forsømte Børn for i kristelig Aand at oplære og opdrage dem til at blive gode Borgere ved at beskæftige dem dels ved almindelig Skoleundervisning, dels ved Haandværks- men navnlig ved Have- og Landbrugsarbejde, som langt stærkere satte Børnenes Tanker i Bevægelse og udvidede deres Interessesfære. Der var allerede indrettet et Par Fellenbergske Anstalter her i Landet (Boggildgaard og Kathrinelyst), og da Holstein havde mødt Stephansen, der følte sig Kaldet til og længtes efter at overtage Opdragergerningen ved et saadant Skolehjem, og fandt, at her var Manden, handlede han hurtigt. De gamle Hospitalsmedlemmer flyttedes over i en af Sidefløj af Fuirendal, Resten lod han indrette til Skolestue, Haandgerningsskole, Værksted, Gymnastiksal, Soveværelser osv. Han skænkede Jord af en lille Gaards Størrelse til Lands- og Havebrug, indsatte Besætning, Redskaber og Inventar, ja, gav endog kontante Tilskud til Driften. Og paa Greveparrets Sølvbryllupsdag den 4./5.1833 aabnedes Skolehjemmet igen.