 |
|
|
 |
|
Teglværket skal være oprettet i 1832. A F Bergsøe: Den Danske Stats Statistik 2 bind, 1847 nævner Fuirendal Teglværk blandt de teglværker, der i året 1844 producerede mellem 250.000 og 300.000 mursten. I Trap: Kongeriget Danmark, 1858, nævnes Fuirendal Teglværk og Kalkbrænderi med en årlig produktion på ca. 300.000 sten og 3. - 4.000 tønder kalk. Så tidligt som i 1824 nævnes en teglbrænders hustru som fadder i kirkebogen. Det er uvist, om teglværket stemplede tegl og mursten. Fotoet er taget 12. juli 2007.
Teglværket så sådan ud den 15. okt 2007. Værket er ikke omtalt i bogen "Stemplede mursten og gulvtegl" af Jørgen G. Berthelsen og Verner Bjerge, Forlaget Tegl, 2005.
Fyrendal set fra Rødebro.
Kortet er fra 1790. Syd for præstegården ligger det vænge, som senere blev beplantet og fik navnet lunden. Endnu i pastor Trydes tid var man henvist til at fyre med tørv hentet i Ljungen. Lunden må være plantet efter 1861.
Statshusmandsstedet til venstre var eget af Malling og stedet til højre af Chr. Petersen. Sidstnævnte fik i slutningen af trediverne opsat en vindmølle til produktion af elektricitet.
Kvislemark set fra syd. Svinestalden dominerer billedet.
Svinestald og kirke
Gadekær og kirke set fra præstegården.
Sognepræst Aage Lambert-Jensen efterlod sig en blå negativkuvert med følgende tekst:
Ældste eksisterende foto af Kvislemark kirke og gadekær og klokkerbolig. Før 1890. foræret mig af provst Hansens datter, der forlod Kvislemark 1900.
Kvislemark Kirke før 1905
Kvislemark Kirke. Foto nok taget i 1920´erne. Den senere kirkelund er kun et buskads.
Telefonpæle i Kvislemark. Kan ikke dateres. Stammer fra Knud Olfert Christensens samling.
Kvislemark Kirke - kortet er sendt julen 1936
Kvislemark Kirke og kirkegård. Læg mærke til de fine mønstre på gravstederne dannet af taks. Øverst i billedet ligger brugsforeningen. Den blev oprettet i 1889 i den gamle købmandsbutik, som man købte af købmand F. Hansen. I 1895 blev den udvidet. I 1971 måtte den lukke.
Kvislemark Kirke set fra Anlægget.
Kirkegårdsmuren set fra Anlægget. Importerede stedsegrønne træer og og et blomsterbed langs kirkemuren er et stilbrud, der vil noget.
Kvislemark Kirke 2006
Kvislemark Kirke set fra øst
Kvislemark Kirke set fra nordvest, hvor smed Axelsen havde sin smedie. 12. april 2007.
Kvindeindgangen i nordvæggen blev tilmuret, da kirketårnet blev opført.
Kvislemark Kirkes vestgavl. 12. april 2007.
Om Taget
Derfor skal Kirkeværger skiftes ved at stige her op paa hine Hvælving tidt og ofte og forfare, om denne Kirke er under tørt Tag, og om der er ingen sted Bly blæst udaf eller en Sten sønder og drypper en draabe ind paa Mur og Hvælving at fordærve det, saa at gode folk skal siden ligge her inde udi Regn og Raad og Damp og fordærve saa deres Legem paa den sted, som de skulde hente deres Sjæls Saligheds Lærdom paa. Det er for silde taget, naar man kan kende det her inden paa Muren, naar den begynder at grønnes; det er thi Kirkeværgers store Skam, som den Tid havde Befaling, om det skete for deres Forsømmelses Skyld. Derfor er det Kirkeværgers første Befaling, at I holder denne Kirke under tørt Tag, som hver af Eder vil jo heller hjemme udi sit eget Hus, ved sit Bord og i sin Seng bo ved tørt Tag end under Tage-Draabe, saa meget som hannem muligt er. Saa tænk og til, at denne Hus, der hør vor Herre Jesu til, at den maa ogsaa alle Tider holdes under tørt Tag.
Peder Palladius
Om Vinduer
Dernæst med tætte Vinduer. I vide vel, at Sne kan knyge og fyge dér ind, som Solen ikke kan skinne ind, og er ikke godt, at gode Folk skal falde ind udi en Stol, der er fuld af Sne og Regn og fordærve deres Klæder og derfor heller blive her borte end komme hid ind til Kirke for den Sags Skyld. Derfor skal Kirkeværger lade bøde Ruder udi Vinduer og kalke, besynderlig imod Vinteren, hvor som behov gøres, at gode Folk kan altid ligge her inde under tørt Tag og inden tætte Vinduer at høre Guds Ord. Og hvilke unge Drenge, som I kan fornemme der kommer hid, paa denne Kirkegaard til onde og ikke til gode at kyle og kaste op til dette Tag og til disse Vinduer, og I faar at vide, hvem de tilhører, da bør Eder at vare deres Forældre ad paa Sognestævnene, at de straffe deres Børn derfor, paa det at Bøddelen ikke skal straffe dennem, inden de dør af Verden, thi de gør ingen uden Skalke. Hvo vilde have sine Vinduer hjemme i sin Hus udkastet og udkylet? Hugger een et Hug udi din Ledstolpe, da tørst Du stævne hannem til Ting og pladse og plage hannem derfor; saa tænker ogsaa til, at vor Herre Jesus beholder sin Hus uskamferet af Skalke.
Peder Palladius
Gravsted med kors af tagetes.
Marie og Kresten Jakobsens gravsten. 12. juli 2007.
Jernkorset blev sat på kirkesanger og skolelærer Knud Jørgensens grav. Han døde i 1847 kun 45 år gammel. Ved sin død var han sogneforstander.
Til pinse blev kirken pyntet med udsprungne bøgegrene fra lunden og blomster på alteret. Ved høstgudstjenester var udsmykningen et kornneg foran alteret og blomster på alteret og små kornbuketter med efterårets blomster på stolestaderne. Ved høstgudstjenesten blev der indsamlet penge - høstoffer. Menigheden gik i enkeltkolonne op til alterskranken og lagde et pengebeløb på et stor fad. Måske dåbsfadet. Som altid ved indsamlinger blev pengene talt op af min far og kordegnen - i Kvislemark lærer Gunnar Hansen -i fællesskab og beløbet skrevet på en seddel begge underskrev. Førstkommende hverdag blev de sendt pr. postanvisning til vedkommende velgørende organisation.
Skibet før restaureringen. Dengang hang fredskronen i skibet. Efter restaureringen er den blevet flyttet til våbenhuset. Pengeblokken er flyttet til skibets indgangsdør.
Billedet er klippet ud af et telegram eller lignende. Pudsigt i betragtning af, at Kvislemark Kirke ikke har været anvendt til konfirmationer efter 1931.
På triumbuens sydlige del bag prædikestolen fandt man ved restaureringen et fragmentarisk kalkmalei af ærkeenglen Michael som dragedræber. Kalkmaleriet er nu overkalket.
Ved folketællingen i Holsteinborg 1880 er Peter Outzen Hasenkam 50 år og ugift. Han er maler og har en husbestyrerinde. Han er opført under under Sterrede og Rude.
Ved folketællingen i Fyrendal 1890 er
Viggo Madevig Hansen 20 år og malersvend. Han står under Skafterup. Forældrene er Karl Emil Hansen, 60 år, Skafterup Skole, og
Julie Marie f. Rasmussen, 51 år.
Albert Andersen, København, kan være udsendt af Nationalmuseet.
Den tilmurede kvindeindgang i Kvislemark Kirke. Tårnet ligger på den anden side af muren og vender ret så usædvanligt mod nord. 12. april 2007.
Altertavlen er i renaissance og fra 1615r. Den er efter alt at dømme skåret af Anders Nielsen Hatt, snedkermester i Roskilde. Indtil restaureringen i bebyndelsen af 1970´erne var stafferingen brun, sort og guld. Prædikestolen er i bruskbarok fra omkring 1630.
Højalteret kan staa med sine rene Klæder paa, som hver vil jo have en ren Dug paa sit eget Bord, som før er sagt; og der maa tændes to Lys paa Alteret, ikke tiere end der gaar nogen af Eder til Sakramentet, som skulde jo ske hver Søndag og hellig Dag i saadan Forsamling; Gud skulde andet forbyde! Disse tvende Lys haver noget at mærke; ellers maatte de ikke brænde, fordi her gaar saa dejligt et lys over vort Hoved, den klare Sol, at vi kan endogsaa se at træde Naale herinde, om behov gøres, at vi tør ikke bespotte Gud med Lysetænden, uden de haver noget at mærke: Det første Lys paa Alteret brænder Jesu Kristi Legeme til Hæder og Ære; det andet brænder hans velsignede Blod til Hæder og Ære, og allermest derfor, at vore Hjærter bliver oplyste og vi faa en sand Vidskab og Vidnesbyrd paa vore Synders forladelse, saa tidt og ofte som vi gaar til og lader os berette. Det Lys, er udi Skriften, mærker Oplyselse, som Kirstus siger selv: »Jeg er Verdens Lys«. Ellers maa der ingen Lys brænde her udi Kirken uden de tvende, som tændes for Brud og Brudgom paa deres Blussestager, naar de kommer til Kirke. Hvad de mærker, vil jeg herefter give tilkende.
Peder Palladius
Alterstagerne stammer fra tiden omkring 1625. De er 25 cm høje.
På storgesimsen står Moses og Johannes døberen og i gavlfeltet Kristus med verdenskuglen.
Detalje fra alterets sydlige del.
Detalje fra alterets sydside
Alterets sydlige søjle.
F. Beckett har opnævnt Mesteren efter hans største Værk: Kalkmalerierne i Kongsted Kirke ved Fakse, der indeholder livfuldt fortalte Scener af Kristi Barndoms-og Lidelseshistorie samt en Række Helgener, og hvis veltegnede Figurer og rige Ornamentik har stor dekorativ Helhedsvirkning: Kalkmalerier, som synes at være af samme Haand, findes i Kvislemark; og i andre af Sorø Amts Kirker, saaledes i Nordrup, Kirke Stillinge og Sludstrup, forekommer beslægtede, men knap saa dygtigt gjorte Arbejder. En Billedserie i Ballerup Kirke ved Kbh., der paa Grund af et Præstenavn vides at være ældre end 1453, kan være et senere Arbejde af Mesteren. Hypotetisk er Kongsted-Gruppen sat i Forbindelse med Morten Maler i Slagelse (s. d.). C.A.J.
F. Beckett: Danm.s Kunst, il, 1926, 331-33; Danm.s Kirker, III, Kbh.s Amt, 1944 ff.; V, Sorø Amt, 1936-38; VI, Præstø Amt, 1933-35.
Citat fra Weilbachs Kunstnerleksikon.
Indvielseskors
I s kyggen til venstre ses Kristus med med verdenskuglen. Han er anbragt mellem Moses og Aron.
Prædikestolen var indtil restaureringen holdt i brunt og figurerne forgyldte.
Vrængemaske på alteret
Jesus med verdenskuglen.
Detalje fra prædikestolen. 12. marts 2007.
Anders Nielsen Hatt er sandsynligvis også mester for døbefonten i eg.
Døbefontens fad. Det blev først almindelig skik at bruge dåbsfade omkring 1600. Før den tid blev barnet nøgent neddyppet i den vandfyldte døbefont.
Fonten skal altid staa tør og ren, intet Vand udi, til saa længe en Dannemands Barn kommer til Kirke og skal døbes; da kan Degnen eller Klokkeren slaa en spand Vand eller to i Fonten, at der er ingen Tid skident Vand, fuldt af Murlus eller andet Skarn (med Forlov sagt), at een vilde væmmes ved at stoppe en Finger udi, end siden døbe et nyfødt Barn der udi, men at der altid skal være rent og klart Vand, som vor Herre Jesus blev selv døbt udi rent og klart, rindende Vand udi Jordans Flod. Nu skal Eders Sognepræst ikke løbe ud til Floden med Eders Børn, derfor er hannem beskikket et Kar her inden Døren, der neder bag i Kirken, som er Fonten, han kan døbe dennem udi.
Om Vinteren maa man varme den ene Kedel Vand, at det er da ljudt og lunkent Vand, fordi Daaben er given vore Børn til deres Sjæls Salighed og ikke til deres Legemes Skade og Fordærvelse.
Kilde: Peder Palladius
Dåbshue 15,5 cm x 20 cm, når huen er lagt fladt på et bord.
Huen er en gave til pastor Aa. Lambert-Jensen fra et sognebarn. sognebørne
Kirkerum skal behandles med respekt. Det gælder også våbenhuse. En besøgende betegnede våbenhusets indre som en rodebutik. Han har ret.
Til venstre i billedet ses en plastspand til lysestumper. Vestvæggen er plastret til med diverse opslag.
Våbenhusets vestvæg med forskellige opslag.
Når våbenhuset er forsynet med bænke, kunne det tyde på, at det engang har været anvendt til undervisning af unge i kristendomskundskab.
Pengebøsserne stod i våbenhuset i hvert fald indtil 1971. En eller anden har derefter anbragt dem i tårnet. Knud Oldert Christensen sørgede for, at de kom ned til fotografering på deres gamle plads i våbenhuset. Foto: Knud Oldert Christensen.
Våbenhusets indre nordvæg med præstetavle, reol og plastflaske.
Præstetavlen er ophængt i våbenhuset. Her fandtes tidligere et sortmalet træskilt med påskriften "Kirkestævne" og to grå kirkebøsser med træskaft.
Befrielseskronen blev i forbindelse med kirkens restaurering flyttet fra skibet til våbenhuset. I følge Næstved Tidende 28. juni 1945 var der indkommet 530 kr. til lysekronen i Kvislemark Kirke og 1.235 kr. til lysekronerne i Fyrendal. Tilbud var indhentet, men materialemanglen medførte, at der ville gå nogen tid, inden man kunne få kronerne.
Døren mellem våbenhus og skib er i nygotik.
Dørhåndtaget på døren mellem våbenhus og skib er i samme stil, som præstegårdens oprindelige, indvendige dørhåndtag. Blot var de sidste i mindre størrelse. Præstegårdens dørhåndtag var altid nypudsede. De fleste blev med tiden udskiftet med sorte bakelithåndtag, så man undgik den tidskrævende pudsning.
I denne jernbeslåede blok lagde menigheden penge til de fattige. Straffen for at opbryde blokken og stjæle de fattiges penge var efter Danske Lov hjul og stejle.
Pengeblokken stod oprindeligt for enden af stolerækkerne ud mod midtergangen.
Lundens sydside
Endnu i de første årtier var præstegården firlænget. De to østlige længer blev nedrevet i forbindelse med udstykningen omkring 1920. Materialerne blev formentligt anvendt som fyld på kirkevejen og i gadekærets vestlige ende.
Opkørslen til præstegården i 1931.
Fotoet er taget, mens Herman Andersen var præstegårdsforpagter.
Gårdspladsen efter branden i 1950.
Lunden set fra gårdspladsen. Vejen, som fører til dens sydvestlige hjørne, anes i billedets midte. Foto fra serien "Præstegården1968".
Bommen blev sat op for at stoppe den gennemkørende trafik. Mange bilister og hestevogne foretrak at køre igennem præstegården fremfor for at følge vejen gennem Kvislemark.
Dette foto er taget efter nordlængens brand i 1950. Formentligt omkring 1955. Buskadset til venstre skjuler brønden.
Sognepræst Aa. Lambert-Jensen ca. 1960.
Kort sendt til sognepræst Aa. Lambert Jensen, Kvislemark, Sandved under besættelsen. Poststemplet er ulæseligt.
Nærmere oplysninger om den planlagte nødhjælpsstation foreligger ikke.
Præsteboligens østside. Dette foto er taget i februar 1954. På muren ses roser. Brostensbelægningen og cementfortovet mellem granittrapperne er synlige. De gamle vinduer blev først senere udskiftet med panoramavinduer. Foto: Aage Lambert-Jensen.
Nordlængen. Fotoet stammer fra serien "Præstegården 1968".
Nordre længe engang i 1940´erne. Stråtaget eksisterede endni 1970´erne. Fra venstre ses døren ind til vaskehuset og den gamle konfirmandstue, døren ind til kirkestalden, præsten vognport, forpagterens vognport, døren ind til huggehuset og døren ind til svinestaldens forgang. Foto: Aage Lambert-Jensen.
Gårdspladsen var forsynet med to brønde. En til sognepræsten og en til forpagteren. Brønden her er sognepræstens. Den blev taget ud af brug, da præstegården fik indlagt rindende vand. Foto fra ca. 1934.
Stråtaget fjernes. Foto fra serien "Præstegården 1968".
Gårdspladsen juli 2005
Præsteboligen set fra det sted, hvor forpagterens længe lå indtil branden.
Vejen langs præstegårdshavens vestside. I baggrunden anes præstegårsforpagten boæig avlsbygning.
Nordre gavl. De to vinduer i midten er oprindelige - altså fra 1862. De to andre stammer fra tiden efter 1971.
Diget løber fra præstegårdshavens nordvestlige hjørne mod vest
Nedkørslen til præstegården. Læg mærke til fodgængerstien til høre for vejen. I kanten af lunden anes rygningen af den roekule, som i forpagter Knud Larsens tid hvert år blev anlagt her.
Præsteboligens sydgavl
Nordre længes vestgavl
Nordre længes sydgavl
Stråtaget fjernes fra nordlængens nordside.
Tulipanbed i den gamle urtehave, der lå på nordsiden af nordlængen. Fra serien "Præstegården 1968"
Kirkevejen
Klokkerhuset
Kirkevejen set fra vestre kirkegårdslåge
Brugsforeningen brændte 7. september 1947. Årsagen var, at en fluefanger blev smidt i komfuret. Et stykke brændende fluefanger blev af røgen ført ud til skorstenen. Røret til dette var uheldigvis tæret ved bøjningen, hvorved den endnu brændende fluefanger faldt
ned i nogle papkasser og forårsagede branden. Uddeleren fik er bøde. Fortalt af uddelerens søn Knud til Knud Olfert Christensen.
Skomager Jens Hansens hus. En senere ejer forlængede huset, opførte en carport og stensætningen ud mod vejen. Jens Hansen holdt geder, kaniner og høns. Gederne græssede i vejkanterne rundt om Kvislemark. Mælkens smag varierede alt efter, hvor gederne havde græsset. Det er uvist, om Jens Hansen havde svendebrev som skomager. Hans håndværksmæssig kunnen tydede ikke herpå. Han arbejdede blandt andet i præstegårdshaven.
Forsamlingshuset set fra skomager Jens Hansens grund. Til højre ses Anlægget, som han passede. Adgang til Anlægget fik man gennem en låge lide over for forsamlingshuset, hvis lågen ellers var åben. Det var den sjældent. Jens Hansen vogtede nidkært over, at drenge ikke sneg sig ind i Anlægget. Han passede Anlægget pænt. Anlægget havde en mindre låge ud til vejen fra præstegården til kirken. Den låge blev aldrig låst op.
Forsamlingshuset set vest
Murerens hus på "hjørnet".
Indkørslen til Korsagergård, som i sin tid tilhørte familien Sejersbøl.
Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet har under 1. juli 1891 tilskrevet stiftsøvrigheden således:
”----
I anledning heraf skulle ministeriet tjenstligst melde til behagelig efterretning og videre bekendtgørelse, at det herved tillader, at der udover de normerede 100.000 stk. tørv til andrageren og forpagteren skæres til bortsalg i år 100.000 stk. tørv til andrageren og de følgende 5 år af den nuværende beneficiarrii embedstid 400.000 stk. tørv hvert år, mod at andrageren forpligter sig til at lægge en vej gennem mosen samt til hvert år at planere indtil 4 skæpper land af mosen, således at såvel skæringen som planeringen foregår efter en forud lagt plan , der som tilbudt af vedkommende, udarbejdes af de tre mænd, hvis erklæring har medfulgt sagen, nemlig forpagter Thiele af Fuirendal og gårdejerne H. C. Henriksen og H. Kristoffersen af Tornemark, af hvem også stadig kontrol med planens gennemførelse i henhold til deres derom ligeledes gjorte tilbud bliver at føre og attest om resultatet årlig at indsende til stiftsøvrigheden. Af provenuet efter behørigt regnskab vil forlods være at afholde udgifterne ved vejens anlæg og mosens planering samt ved skæringen af de til salg bestemte tørv og af præstens tørvedeputat , medens af resten af de trefjerdedele blive at inddrage blandt stiftets offentlige midler til forrentning til fordel for sognekaldet, hvorimod en fjerdel overdrages til andrageren til rådighed”.
Foto taget i 1960´erne af pastor A. Lambert-Jensen
Den gamle tørvemose Ljungen hørte hørte til præstegården et godt stykke efter 1950´erne. Pastor Tryde skriver i liber daticus, at det var her han måtte hente brændsel til præstegården. Billedet viser Ljungens sydøstlige hjørne umiddelbart vest for det sidste hus på den vej, der fører ned til området. April 2007.
Billedet er taget april 2007 af KAL:
Staudebedet og hængeasken set fra præsteboligens veranda, der ses til højre.
Hovedparten af de viste farvefotos er taget 2005 - 2007 af K. A. Lambert.
De sort-hvide billeder er bortset fra postkortene og enkelte billeder fra før 1931 taget af sognepræst Aage Lambert - Jensen.
|
|
|
Teglværket skal være oprettet i 1832. A F Bergsøe: Den Danske Stats Statistik 2 bind, 1847 nævner Fuirendal Teglværk blandt de teglværker, der i året 1844 producerede mellem 250.000 og 300.000 mursten. I Trap: Kongeriget Danmark, 1858, nævnes Fuirendal Teglværk og Kalkbrænderi med en årlig produktion på ca. 300.000 sten og 3. - 4.000 tønder kalk. Så tidligt som i 1824 nævnes en teglbrænders hustru som fadder i kirkebogen. Det er uvist, om teglværket stemplede tegl og mursten. Fotoet er taget 12. juli 2007.
Teglværket så sådan ud den 15. okt 2007. Værket er ikke omtalt i bogen "Stemplede mursten og gulvtegl" af Jørgen G. Berthelsen og Verner Bjerge, Forlaget Tegl, 2005.
Fyrendal set fra Rødebro.
Kortet er fra 1790. Syd for præstegården ligger det vænge, som senere blev beplantet og fik navnet lunden. Endnu i pastor Trydes tid var man henvist til at fyre med tørv hentet i Ljungen. Lunden må være plantet efter 1861.
Statshusmandsstedet til venstre var eget af Malling og stedet til højre af Chr. Petersen. Sidstnævnte fik i slutningen af trediverne opsat en vindmølle til produktion af elektricitet.
Kvislemark set fra syd. Svinestalden dominerer billedet.
Svinestald og kirke
1
Gadekær og kirke set fra præstegården.
Sognepræst Aage Lambert-Jensen efterlod sig en blå negativkuvert med følgende tekst:
Ældste eksisterende foto af Kvislemark kirke og gadekær og klokkerbolig. Før 1890. foræret mig af provst Hansens datter, der forlod Kvislemark 1900.
Kvislemark Kirke før 1905
Kvislemark Kirke. Foto nok taget i 1920´erne. Den senere kirkelund er kun et buskads.
Telefonpæle i Kvislemark. Kan ikke dateres. Stammer fra Knud Olfert Christensens samling.
Kvislemark Kirke - kortet er sendt julen 1936
Kvislemark Kirke og kirkegård. Læg mærke til de fine mønstre på gravstederne dannet af taks. Øverst i billedet ligger brugsforeningen. Den blev oprettet i 1889 i den gamle købmandsbutik, som man købte af købmand F. Hansen. I 1895 blev den udvidet. I 1971 måtte den lukke.
Kvislemark Kirke set fra Anlægget.
Kirkegårdsmuren set fra Anlægget. Importerede stedsegrønne træer og og et blomsterbed langs kirkemuren er et stilbrud, der vil noget.
Kvislemark Kirke 2006
Kvislemark Kirke set fra øst
Kvislemark Kirke set fra nordvest, hvor smed Axelsen havde sin smedie. 12. april 2007.
Kvindeindgangen i nordvæggen blev tilmuret, da kirketårnet blev opført.
Kvislemark Kirkes vestgavl. 12. april 2007.
Om Taget
Derfor skal Kirkeværger skiftes ved at stige her op paa hine Hvælving tidt og ofte og forfare, om denne Kirke er under tørt Tag, og om der er ingen sted Bly blæst udaf eller en Sten sønder og drypper en draabe ind paa Mur og Hvælving at fordærve det, saa at gode folk skal siden ligge her inde udi Regn og Raad og Damp og fordærve saa deres Legem paa den sted, som de skulde hente deres Sjæls Saligheds Lærdom paa. Det er for silde taget, naar man kan kende det her inden paa Muren, naar den begynder at grønnes; det er thi Kirkeværgers store Skam, som den Tid havde Befaling, om det skete for deres Forsømmelses Skyld. Derfor er det Kirkeværgers første Befaling, at I holder denne Kirke under tørt Tag, som hver af Eder vil jo heller hjemme udi sit eget Hus, ved sit Bord og i sin Seng bo ved tørt Tag end under Tage-Draabe, saa meget som hannem muligt er. Saa tænk og til, at denne Hus, der hør vor Herre Jesu til, at den maa ogsaa alle Tider holdes under tørt Tag.
Peder Palladius
Om Vinduer
Dernæst med tætte Vinduer. I vide vel, at Sne kan knyge og fyge dér ind, som Solen ikke kan skinne ind, og er ikke godt, at gode Folk skal falde ind udi en Stol, der er fuld af Sne og Regn og fordærve deres Klæder og derfor heller blive her borte end komme hid ind til Kirke for den Sags Skyld. Derfor skal Kirkeværger lade bøde Ruder udi Vinduer og kalke, besynderlig imod Vinteren, hvor som behov gøres, at gode Folk kan altid ligge her inde under tørt Tag og inden tætte Vinduer at høre Guds Ord. Og hvilke unge Drenge, som I kan fornemme der kommer hid, paa denne Kirkegaard til onde og ikke til gode at kyle og kaste op til dette Tag og til disse Vinduer, og I faar at vide, hvem de tilhører, da bør Eder at vare deres Forældre ad paa Sognestævnene, at de straffe deres Børn derfor, paa det at Bøddelen ikke skal straffe dennem, inden de dør af Verden, thi de gør ingen uden Skalke. Hvo vilde have sine Vinduer hjemme i sin Hus udkastet og udkylet? Hugger een et Hug udi din Ledstolpe, da tørst Du stævne hannem til Ting og pladse og plage hannem derfor; saa tænker ogsaa til, at vor Herre Jesus beholder sin Hus uskamferet af Skalke.
Peder Palladius
Gravsted med kors af tagetes.
Marie og Kresten Jakobsens gravsten. 12. juli 2007.
Jernkorset blev sat på kirkesanger og skolelærer Knud Jørgensens grav. Han døde i 1847 kun 45 år gammel. Ved sin død var han sogneforstander.
1
Til pinse blev kirken pyntet med udsprungne bøgegrene fra lunden og blomster på alteret. Ved høstgudstjenester var udsmykningen et kornneg foran alteret og blomster på alteret og små kornbuketter med efterårets blomster på stolestaderne. Ved høstgudstjenesten blev der indsamlet penge - høstoffer. Menigheden gik i enkeltkolonne op til alterskranken og lagde et pengebeløb på et stor fad. Måske dåbsfadet. Som altid ved indsamlinger blev pengene talt op af min far og kordegnen - i Kvislemark lærer Gunnar Hansen -i fællesskab og beløbet skrevet på en seddel begge underskrev. Førstkommende hverdag blev de sendt pr. postanvisning til vedkommende velgørende organisation.
Skibet før restaureringen. Dengang hang fredskronen i skibet. Efter restaureringen er den blevet flyttet til våbenhuset. Pengeblokken er flyttet til skibets indgangsdør.
Billedet er klippet ud af et telegram eller lignende. Pudsigt i betragtning af, at Kvislemark Kirke ikke har været anvendt til konfirmationer efter 1931.
På triumbuens sydlige del bag prædikestolen fandt man ved restaureringen et fragmentarisk kalkmalei af ærkeenglen Michael som dragedræber. Kalkmaleriet er nu overkalket.
Ved folketællingen i Holsteinborg 1880 er Peter Outzen Hasenkam 50 år og ugift. Han er maler og har en husbestyrerinde. Han er opført under under Sterrede og Rude.
Ved folketællingen i Fyrendal 1890 er
Viggo Madevig Hansen 20 år og malersvend. Han står under Skafterup. Forældrene er Karl Emil Hansen, 60 år, Skafterup Skole, og
Julie Marie f. Rasmussen, 51 år.
Albert Andersen, København, kan være udsendt af Nationalmuseet.
Den tilmurede kvindeindgang i Kvislemark Kirke. Tårnet ligger på den anden side af muren og vender ret så usædvanligt mod nord. 12. april 2007.
Altertavlen er i renaissance og fra 1615r. Den er efter alt at dømme skåret af Anders Nielsen Hatt, snedkermester i Roskilde. Indtil restaureringen i bebyndelsen af 1970´erne var stafferingen brun, sort og guld. Prædikestolen er i bruskbarok fra omkring 1630.
Højalteret kan staa med sine rene Klæder paa, som hver vil jo have en ren Dug paa sit eget Bord, som før er sagt; og der maa tændes to Lys paa Alteret, ikke tiere end der gaar nogen af Eder til Sakramentet, som skulde jo ske hver Søndag og hellig Dag i saadan Forsamling; Gud skulde andet forbyde! Disse tvende Lys haver noget at mærke; ellers maatte de ikke brænde, fordi her gaar saa dejligt et lys over vort Hoved, den klare Sol, at vi kan endogsaa se at træde Naale herinde, om behov gøres, at vi tør ikke bespotte Gud med Lysetænden, uden de haver noget at mærke: Det første Lys paa Alteret brænder Jesu Kristi Legeme til Hæder og Ære; det andet brænder hans velsignede Blod til Hæder og Ære, og allermest derfor, at vore Hjærter bliver oplyste og vi faa en sand Vidskab og Vidnesbyrd paa vore Synders forladelse, saa tidt og ofte som vi gaar til og lader os berette. Det Lys, er udi Skriften, mærker Oplyselse, som Kirstus siger selv: »Jeg er Verdens Lys«. Ellers maa der ingen Lys brænde her udi Kirken uden de tvende, som tændes for Brud og Brudgom paa deres Blussestager, naar de kommer til Kirke. Hvad de mærker, vil jeg herefter give tilkende.
Peder Palladius
Alterstagerne stammer fra tiden omkring 1625. De er 25 cm høje.
På storgesimsen står Moses og Johannes døberen og i gavlfeltet Kristus med verdenskuglen.
1
Detalje fra alterets sydlige del.
Detalje fra alterets sydside
Alterets sydlige søjle.
F. Beckett har opnævnt Mesteren efter hans største Værk: Kalkmalerierne i Kongsted Kirke ved Fakse, der indeholder livfuldt fortalte Scener af Kristi Barndoms-og Lidelseshistorie samt en Række Helgener, og hvis veltegnede Figurer og rige Ornamentik har stor dekorativ Helhedsvirkning: Kalkmalerier, som synes at være af samme Haand, findes i Kvislemark; og i andre af Sorø Amts Kirker, saaledes i Nordrup, Kirke Stillinge og Sludstrup, forekommer beslægtede, men knap saa dygtigt gjorte Arbejder. En Billedserie i Ballerup Kirke ved Kbh., der paa Grund af et Præstenavn vides at være ældre end 1453, kan være et senere Arbejde af Mesteren. Hypotetisk er Kongsted-Gruppen sat i Forbindelse med Morten Maler i Slagelse (s. d.). C.A.J.
F. Beckett: Danm.s Kunst, il, 1926, 331-33; Danm.s Kirker, III, Kbh.s Amt, 1944 ff.; V, Sorø Amt, 1936-38; VI, Præstø Amt, 1933-35.
Citat fra Weilbachs Kunstnerleksikon.
Indvielseskors
1
I s kyggen til venstre ses Kristus med med verdenskuglen. Han er anbragt mellem Moses og Aron.
Prædikestolen var indtil restaureringen holdt i brunt og figurerne forgyldte.
1
Vrængemaske på alteret
Jesus med verdenskuglen.
Detalje fra prædikestolen. 12. marts 2007.
Anders Nielsen Hatt er sandsynligvis også mester for døbefonten i eg.
Døbefontens fad. Det blev først almindelig skik at bruge dåbsfade omkring 1600. Før den tid blev barnet nøgent neddyppet i den vandfyldte døbefont.
Fonten skal altid staa tør og ren, intet Vand udi, til saa længe en Dannemands Barn kommer til Kirke og skal døbes; da kan Degnen eller Klokkeren slaa en spand Vand eller to i Fonten, at der er ingen Tid skident Vand, fuldt af Murlus eller andet Skarn (med Forlov sagt), at een vilde væmmes ved at stoppe en Finger udi, end siden døbe et nyfødt Barn der udi, men at der altid skal være rent og klart Vand, som vor Herre Jesus blev selv døbt udi rent og klart, rindende Vand udi Jordans Flod. Nu skal Eders Sognepræst ikke løbe ud til Floden med Eders Børn, derfor er hannem beskikket et Kar her inden Døren, der neder bag i Kirken, som er Fonten, han kan døbe dennem udi.
Om Vinteren maa man varme den ene Kedel Vand, at det er da ljudt og lunkent Vand, fordi Daaben er given vore Børn til deres Sjæls Salighed og ikke til deres Legemes Skade og Fordærvelse.
Kilde: Peder Palladius
Dåbshue 15,5 cm x 20 cm, når huen er lagt fladt på et bord.
Huen er en gave til pastor Aa. Lambert-Jensen fra et sognebarn. sognebørne
Kirkerum skal behandles med respekt. Det gælder også våbenhuse. En besøgende betegnede våbenhusets indre som en rodebutik. Han har ret.
Til venstre i billedet ses en plastspand til lysestumper. Vestvæggen er plastret til med diverse opslag.
Våbenhusets vestvæg med forskellige opslag.
Når våbenhuset er forsynet med bænke, kunne det tyde på, at det engang har været anvendt til undervisning af unge i kristendomskundskab.
Pengebøsserne stod i våbenhuset i hvert fald indtil 1971. En eller anden har derefter anbragt dem i tårnet. Knud Oldert Christensen sørgede for, at de kom ned til fotografering på deres gamle plads i våbenhuset. Foto: Knud Oldert Christensen.
Våbenhusets indre nordvæg med præstetavle, reol og plastflaske.
Præstetavlen er ophængt i våbenhuset. Her fandtes tidligere et sortmalet træskilt med påskriften "Kirkestævne" og to grå kirkebøsser med træskaft.
Befrielseskronen blev i forbindelse med kirkens restaurering flyttet fra skibet til våbenhuset. I følge Næstved Tidende 28. juni 1945 var der indkommet 530 kr. til lysekronen i Kvislemark Kirke og 1.235 kr. til lysekronerne i Fyrendal. Tilbud var indhentet, men materialemanglen medførte, at der ville gå nogen tid, inden man kunne få kronerne.
Døren mellem våbenhus og skib er i nygotik.
Dørhåndtaget på døren mellem våbenhus og skib er i samme stil, som præstegårdens oprindelige, indvendige dørhåndtag. Blot var de sidste i mindre størrelse. Præstegårdens dørhåndtag var altid nypudsede. De fleste blev med tiden udskiftet med sorte bakelithåndtag, så man undgik den tidskrævende pudsning.
I denne jernbeslåede blok lagde menigheden penge til de fattige. Straffen for at opbryde blokken og stjæle de fattiges penge var efter Danske Lov hjul og stejle.
Pengeblokken stod oprindeligt for enden af stolerækkerne ud mod midtergangen.
Lundens sydside
Endnu i de første årtier var præstegården firlænget. De to østlige længer blev nedrevet i forbindelse med udstykningen omkring 1920. Materialerne blev formentligt anvendt som fyld på kirkevejen og i gadekærets vestlige ende.
Opkørslen til præstegården i 1931.
Fotoet er taget, mens Herman Andersen var præstegårdsforpagter.
Gårdspladsen efter branden i 1950.
Lunden set fra gårdspladsen. Vejen, som fører til dens sydvestlige hjørne, anes i billedets midte. Foto fra serien "Præstegården1968".
Bommen blev sat op for at stoppe den gennemkørende trafik. Mange bilister og hestevogne foretrak at køre igennem præstegården fremfor for at følge vejen gennem Kvislemark.
Dette foto er taget efter nordlængens brand i 1950. Formentligt omkring 1955. Buskadset til venstre skjuler brønden.
Sognepræst Aa. Lambert-Jensen ca. 1960.
Kort sendt til sognepræst Aa. Lambert Jensen, Kvislemark, Sandved under besættelsen. Poststemplet er ulæseligt.
Nærmere oplysninger om den planlagte nødhjælpsstation foreligger ikke.
Præsteboligens østside. Dette foto er taget i februar 1954. På muren ses roser. Brostensbelægningen og cementfortovet mellem granittrapperne er synlige. De gamle vinduer blev først senere udskiftet med panoramavinduer. Foto: Aage Lambert-Jensen.
Nordlængen. Fotoet stammer fra serien "Præstegården 1968".
Nordre længe engang i 1940´erne. Stråtaget eksisterede endni 1970´erne. Fra venstre ses døren ind til vaskehuset og den gamle konfirmandstue, døren ind til kirkestalden, præsten vognport, forpagterens vognport, døren ind til huggehuset og døren ind til svinestaldens forgang. Foto: Aage Lambert-Jensen.
Gårdspladsen var forsynet med to brønde. En til sognepræsten og en til forpagteren. Brønden her er sognepræstens. Den blev taget ud af brug, da præstegården fik indlagt rindende vand. Foto fra ca. 1934.
Stråtaget fjernes. Foto fra serien "Præstegården 1968".
Gårdspladsen juli 2005
Præsteboligen set fra det sted, hvor forpagterens længe lå indtil branden.
Vejen langs præstegårdshavens vestside. I baggrunden anes præstegårsforpagten boæig avlsbygning.
Nordre gavl. De to vinduer i midten er oprindelige - altså fra 1862. De to andre stammer fra tiden efter 1971.
Diget løber fra præstegårdshavens nordvestlige hjørne mod vest
Nedkørslen til præstegården. Læg mærke til fodgængerstien til høre for vejen. I kanten af lunden anes rygningen af den roekule, som i forpagter Knud Larsens tid hvert år blev anlagt her.
Præsteboligens sydgavl
Nordre længes vestgavl
Nordre længes sydgavl
Stråtaget fjernes fra nordlængens nordside.
Tulipanbed i den gamle urtehave, der lå på nordsiden af nordlængen. Fra serien "Præstegården 1968"
Kirkevejen
Klokkerhuset
Kirkevejen set fra vestre kirkegårdslåge
Brugsforeningen brændte 7. september 1947. Årsagen var, at en fluefanger blev smidt i komfuret. Et stykke brændende fluefanger blev af røgen ført ud til skorstenen. Røret til dette var uheldigvis tæret ved bøjningen, hvorved den endnu brændende fluefanger faldt
ned i nogle papkasser og forårsagede branden. Uddeleren fik er bøde. Fortalt af uddelerens søn Knud til Knud Olfert Christensen.
Skomager Jens Hansens hus. En senere ejer forlængede huset, opførte en carport og stensætningen ud mod vejen. Jens Hansen holdt geder, kaniner og høns. Gederne græssede i vejkanterne rundt om Kvislemark. Mælkens smag varierede alt efter, hvor gederne havde græsset. Det er uvist, om Jens Hansen havde svendebrev som skomager. Hans håndværksmæssig kunnen tydede ikke herpå. Han arbejdede blandt andet i præstegårdshaven.
Forsamlingshuset set fra skomager Jens Hansens grund. Til højre ses Anlægget, som han passede. Adgang til Anlægget fik man gennem en låge lide over for forsamlingshuset, hvis lågen ellers var åben. Det var den sjældent. Jens Hansen vogtede nidkært over, at drenge ikke sneg sig ind i Anlægget. Han passede Anlægget pænt. Anlægget havde en mindre låge ud til vejen fra præstegården til kirken. Den låge blev aldrig låst op.
Forsamlingshuset set vest
Murerens hus på "hjørnet".
Indkørslen til Korsagergård, som i sin tid tilhørte familien Sejersbøl.
Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet har under 1. juli 1891 tilskrevet stiftsøvrigheden således:
”----
I anledning heraf skulle ministeriet tjenstligst melde til behagelig efterretning og videre bekendtgørelse, at det herved tillader, at der udover de normerede 100.000 stk. tørv til andrageren og forpagteren skæres til bortsalg i år 100.000 stk. tørv til andrageren og de følgende 5 år af den nuværende beneficiarrii embedstid 400.000 stk. tørv hvert år, mod at andrageren forpligter sig til at lægge en vej gennem mosen samt til hvert år at planere indtil 4 skæpper land af mosen, således at såvel skæringen som planeringen foregår efter en forud lagt plan , der som tilbudt af vedkommende, udarbejdes af de tre mænd, hvis erklæring har medfulgt sagen, nemlig forpagter Thiele af Fuirendal og gårdejerne H. C. Henriksen og H. Kristoffersen af Tornemark, af hvem også stadig kontrol med planens gennemførelse i henhold til deres derom ligeledes gjorte tilbud bliver at føre og attest om resultatet årlig at indsende til stiftsøvrigheden. Af provenuet efter behørigt regnskab vil forlods være at afholde udgifterne ved vejens anlæg og mosens planering samt ved skæringen af de til salg bestemte tørv og af præstens tørvedeputat , medens af resten af de trefjerdedele blive at inddrage blandt stiftets offentlige midler til forrentning til fordel for sognekaldet, hvorimod en fjerdel overdrages til andrageren til rådighed”.
Foto taget i 1960´erne af pastor A. Lambert-Jensen
Den gamle tørvemose Ljungen hørte hørte til præstegården et godt stykke efter 1950´erne. Pastor Tryde skriver i liber daticus, at det var her han måtte hente brændsel til præstegården. Billedet viser Ljungens sydøstlige hjørne umiddelbart vest for det sidste hus på den vej, der fører ned til området. April 2007.
Billedet er taget april 2007 af KAL:
1
Staudebedet og hængeasken set fra præsteboligens veranda, der ses til højre.
Mere infoKan li'
|
|
|
|
|
|
|
|
|