Quislemark Pastorat
Kvislemark Kirke set fra vest. Kirketårnet ligger mod nord. Tårnet dækker nok den gamle kvindeindgang.
Billeder og tekster

Hjemmesiden viser først og fremmest billeder fra og tekster om Quislemark Sogn, pastoratets hovedsogn. Valget af temaer er snævert. En bredere og langt mere udførlig behandling af Quislemark Sogns historie og dets beboere findes på Knud Olfert Christensens hjemmeside www.knud-olfert.dk.

Copyright til samtlige billeder i farve og tekster har K. A. Lambert. Samme gælder hovedparten af billederne i sort-hvid bortset fra postkortene.



Bekendtgørelse af lov om ophavsret
Lovbekendtgørelse nr. 763 af 30. juni 2006.

§ 67. Billedoptagelser må ikke uden fremstillerens samtykke eftergøres eller gøres tilgængelige for almenheden, før 50 år er forløbet efter udgangen af det år, da optagelsen fandt sted. Hvis en billedoptagelse udgives eller offentliggøres inden for dette tidsrum, varer beskyttelsen dog, indtil 50 år er forløbet efter udgangen af det år, hvor den første udgivelse eller offentliggørelse fandt sted, alt efter hvilket tidspunkt der er det første.


Nordvæggens kalkmalerier

Kongstedmaleren er mester for kalkmalerierne i Kvislemark Kirke. Han virkede mellem 1425-1450´erne.  
   Kalkmalerierne blev afdækket i 1923 og konserveret af E. Rothe og E. Lind.
   På korets nordvæg er der kalkmalerier af fire apostelfigurer. Den første står med en bog, derefter kommer Andreas og Peter. Den fjerde apostelfigur er ødelagt. 
 

 


Indvielseskorset

Indvielseskorset er malet umiddelbart på de røde sten og ældre end de øvrige kalkmalerier, der er udført omkring 1425 - 1450.

Quislemark Pastorat

4) Qvislemark-Sogn, hvortil hører Kirkebyen Qvislemark, som har 16 Gaarde, 9 Huse.

5) Fiurendal-Sogn er Annexet til Qvislemark-Kirke. Dertil hører disse Byer:

      Bisserup, som har 14 Gaarde, 10 Huse. Nyerup, har 7 Gaarde, 6 Huse.

      Tornemark, har 22 Gaarde, 24 Huse. Skausterup, har 18 Gaarde, 8 Huse.

      Fiurendal, en Herregaard, tilforn kaldet Vindingegaard, efter Byen Vindinge, som der stod, og bestod af 7 Gaarde; og blev da Præstegaarden og Degneboligen ligeledes afbrudt og forflyttet til Qvislemark. Men Baron Fiuren lod Gaarden efter sit Navn kalde Fiurendal. Gaarden er et Enkesæde for Grevinderne af Holstein-Holstenborg. Dens frie Hovedgaards-Taxt er 108 Tdr. 1 Fkr., Skovskyld 5 Tdr. 5 Skpr. 1l Fkr. 1 Alb. Gaarden er lagt under Grevskabet Holsteinborg.

Kilde: Statistisk-topografisk Beskrivelse af Danmark ved J. P. Trap. Kjøbenhavn. I Commision hos D. E. C. Gad. Berlingske Bogtrykkeri ved N. H. Stenderup. 1860.  


Folketal

I 1769 boede der  142 personer i Kvislemark Sogn. I 1901  var der steget til 293. Siden da er det faldet.
   1890 nåede Fyrendal Sogn op på 1.176 personer. Næsten en fordobling fra 1769, hvor folketallet var 603. Siden da er det faldet.
 

| Svar

Nyeste kommentarer

04.03 | 09:33

Årene 1940 til 1945 må aldrig glemmes

21.07 | 17:12

Den eneste vej til himlen.

Hvis Vi vil gå til uvidende sted, at vi ikke kender vejen til uvidende sted,
Vi har brug for person, at han nogensinde går til dette sted eller person fra det sted
hente os, så vi går ikke vild
Denne måde at tænke på er meget r

02.04 | 21:40

  I Arløse er der hidtil kun registreret en frihedskæmper, den 25-årige Erik Frederik Nielsen. Rettelse: rigtig navn er Ernst Frederik Nielsen

10.04 | 21:27

Det er sjælden vi får oplysninger fra kirkebogen, der viser os et billede af de ulykkelige, der kommer af dage og de gamle, der var henvist til nådens brød.

04.03 | 09:33

Årene 1940 til 1945 må aldrig glemmes

21.07 | 17:12

Den eneste vej til himlen.

Hvis Vi vil gå til uvidende sted, at vi ikke kender vejen til uvidende sted,
Vi har brug for person, at han nogensinde går til dette sted eller person fra det sted
hente os, så vi går ikke vild
Denne måde at tænke på er meget r

02.04 | 21:40

  I Arløse er der hidtil kun registreret en frihedskæmper, den 25-årige Erik Frederik Nielsen. Rettelse: rigtig navn er Ernst Frederik Nielsen

10.04 | 21:27

Det er sjælden vi får oplysninger fra kirkebogen, der viser os et billede af de ulykkelige, der kommer af dage og de gamle, der var henvist til nådens brød.